NFA's forskningsdata

• Data kan udleveres til eksterne parter, som kan beskrive et anerkendelsesværdigt formål (projektbeskrivelse for forsknings eller analyseprojekt) og som NFA vurderer kan håndtere data på betryggende vis.
• NFA har generelt en åbenhedspolitik i forhold til vores data, og vi tilstræber, at data udnyttes bedst muligt og er tilgængelige for de bedste forsknings- og analysemiljøer på de områder data repræsenterer.
• Data udleveres altid til et konkret, beskrevet analytisk formål. Datamodtageren skal indsende en underskrevet projektbeskrivelse med angivelse af projektets formål, analytiske setup/metode samt bemanding. Data må kun anvendes til dette konkrete formål og skal slettes ved projektets ophør. Evt. anvendelse af data i andre projekter eller til andre formål forudsætter ny skriftlig godkendelse fra NFA.
• Data udleveres generelt ikke før NFA har afsluttet den publicering der følger af projektet til hvilket data er indsamlet (dvs. NFA skal altid have førsteretten til at publicere). Dette kan dog afviges efter aftale med forskningschefen, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.
• NFA skal som hovedregel have medforfatterskab på publikationer hvor NFA data indgår som en væsentlig del af publikationens analyser. Dette kan dog afviges efter konkret vurdering, fx i tilfælde, hvor NFA data kun udgør en mindre del af projektets samlede datagrundlag og/eller hvor den eksterne part kan gennemføre analyserne uden bistand fra NFA’s medarbejdere. Hvis der ikke gives medforfatterskab skal NFA krediteres på anden vis i alle publikationer, hvor data indgår.
• Hvis NFA-medarbejdere bidrager til opsætning af data eller vejledning af datamodtageren i brug af data skal dette som udgangspunkt ske som medforfatter på publikationen eller alternativt ved, at der afregnes betaling til NFA for de timer NFA yder til det eksterne projekt.
• Udlevering af data til studerende kan kun ske som fuldt anonymiseret data eller hvis den studerende er tilknyttet et projekt på forskerservice på DST. Den enkelte studerendes anmodning om data vurderes ud fra opgavens relevans for NFA, den merværdi NFA data bidrager med til den studerendes opgave og den arbejdsmængde udleveringen medfører for NFA.
• Udlevering af data til konsulenter, myndigheder, og interesseorganisationer kan ske på samme vilkår som til forskere, idet der også her lægges vægt på, at modtageren af data har et anerkendelsesværdigt analytisk formål, som falder inden for det forskningsrelaterede formål hvormed data oprindelig er indsamlet (dvs. at data fx i udgangspunkt ikke udleveres til forvaltningsformål eller primært kommercielle formål).
• Data udleveres i hovedregel via forskeradgangen på DST. Afvigelse fra dette kræver en særlig begrundelse og kan ske efter godkendelse af NFA’s analysechef og ansvarlig forskningschef.
• Ældre datasæt, der ikke længere benyttes i aktive projekter på NFA vil i mange tilfælde være afleveret til Rigsarkivet og kan udleveres herfra efter samme principper som ovenfor og jf. Rigsarkivets regler i øvrigt. Datamodtageren skal som udgangspunkt selv søge om adgang gennem Rigsarkivet, hvorefter NFA godkender udleveringen.
• De rent datajuridiske forudsætninger for udlevering er endvidere beskrevet i NFA’s regler for håndtering af forskningsdata og i rigsarkivets regelsæt. Disse sætter primært begrænsninger ifht. udlevering af identificerbare oplysninger og udlevering til lande uden for EU/EØS.

Datasættets navn

Arbejdsmiljø og Helbred

Indhold

Data er indsamlet til overvågning af arbejdsmiljø blandt danske lønmodtagere samt til forskning bredt i arbejdsmiljø. Der er godt 200 spørgsmål, der dækker det psykosociale område, fysisk ar- bejdsmiljø, ulykker, helbred og arbejdsforhold. Dataindsamlingen er gennemført i 2012, 2014, 2016 og 2018.

Population

Lønmodtagere, der arbejder mindst 35 timer på en måned eller tjener mindst 3.000 kr. om måneden. Alder er 18-64 år i 2012, 2014 og 2018, og 18-69 år i 2018. Når der sammenlignes på tværs er de 18-64-årige fællesmængden. Population er afgrænset i en periode lige op til dataindsamlingen gennem e-indkomst. Indkomstoplysninger er generelt nogle af de mest præcise registeroplysninger, da de ved udbetalingen tjekkes både af arbejdsgiver og lønmodtager.

Design

I alle fire indsamlingsår er der trukket en tilfældig stikprøve i populationen. En del af stikprøven fra 2012 indgår derudover i de tre efterfølgende indsamlinger – denne del kaldes også 2012-kohorten. I 2012 og 2016 er der en ekstra stikprøve, der er en to-trins-udvælgelse, hvor der først lokaliseres de arbejdssteder, der er valg til Virksomhedernes Arbejdsmiljø Indsats (VAI) og derefter udvælges et antal personer fra hvert arbejdssted. I 2018 geninterviewes også en del af den tilfældige stikprøve fra 2016.

De enkelte delstikprøver samles hvert år til en repræsentativ tværsnitsundersøgelse. Samtidig kan 2012-kohorten og 2016-kohorten bruges til forløbsanalyser.

Tværsnit skal analyseres med vægte, da stikprøven består af flere delstikprøver og kohorter med hver deres udvalgssandsynlighed. Vægtene korrigerer også for bortfald mht. køn, alder og jobtype. Svarene er indsamlet ved besvarelse af elektroniske spørgeskemaer over internettet eller udfyldelse af papirspørgeskema. Der er ikke gennemført besvarelser med personligt interview.

Data

Det er en repræsentativ stikprøve, der kræver vægte. Der er udvalgt 50.806 personer i 2012, 50.875 i 2014, 65.741 i 2016 og 65.000 i 2018. Svarprocenterne er hhv. 51,5%, 57,3%, 52,9% og 60,2%. NFA var i 2012 og 2016 hovedansvarlig for dataindsamlingen. I 2014 og 2018 er dataindsamlingen gennemført af Danmarks Statistik.

Sammenlignelighed

Det er samme spørgsmål, tilfældige udvalgsmetoder og vægtning, der er brugt i alle fire tværsnit. Flere af spørgsmålene bruges nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

Data er tilgængelige på Danmarks Statistik, hvor den kan indgås en aftale om adgang til data. På Danmarks Statistik er der koblet branche, jobgruppe, køn og alder på besvarelserne, hvilket er nød- vendige oplysninger til forskningsmæssige analyser. Data findes ikke på NFA

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Arbejdsmiljoedata/Arbejdsmiljo-i-Danmark

Datasættets navn:

DOC*X (se også Job eksponeringsmatricer, JEM på NFA)

Indhold

Formålet med JEMPAD var; at undersøge sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfakto- rer og risikoen for at udvikle fysiske sygdomme og mentale lidelser samt risikoen for at blive ude- lukket fra arbejdsmarkedet.

Formålet med DK-JEM/DOC*X var at udvikle en jobeksponeringsmatrice for både psykisk og fysisk arbejdsmiljø og Arbejdsmiljø og Helbred (AH) 2012 og teste matricen med hensyn til muskelskelet- besvær i AH2014

Population

DOC*X: Kohorten indeholder data fra alle personer, som havde ansættelse og boede i Danmark I 1970 og I 1976-2015 uanset nationalitet. Dette inkluderer i alt 6,4 mil. personer, hvis arbejdsmarkedets tilknytning kunne følges i gennemsnit 15år.

Design

I JEMPAD bruge JobEksponeringsMatricer (JEM) til at måle psykosociale arbejdsmiljøfaktorer ved at anvende registerdata om den danske arbejdsstyrke og bagefter kobler vi disse data til data i forskel- lige danske sundhedsregistrer.

Data

DOC*X databasen består af 3 dele: 1) data om ansættelsestype og branche, 2) Jobeksponeringsma- tricer og 3) registerbaserede data om demografi, uddannelse, indkomst, migration, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, død, indlæggelser og sociale overførselsindkomster.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data både over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

• Data er på DST
• AH er indsamlet til forskning og respondenterne er informeret herom
• Der er ikke mulighed for personidentifikation gennem JEM
• Det er et forskningsbaseret samarbejdsprojekt, samarbejdspartnere skal evt. høres ved udlevering.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/forskning/projekt?docid=07bb359d-4409-4d57-aa8b-9bfa7eaae094

https://academic.oup.com/ije/article/48/5/1413/5522976

Datasættets navn

Integreret voldsforebyggelse

Indhold

Integreret Voldsforebyggelse (IV) er en ny tilgang til forebyggelse af vold og trusler i psykiatrien og kriminalforsorgen. IV-projektet inddrager både medarbejdere og ledelse i processen med at igang- sætte aktiviteter til forbedring af voldsforebyggelse på arbejdspladsen

Population

Medarbejdere fra 16 arbejdspladser inden for psykiatri og kriminalforsorgen.

Design

Projektets design følger en såkaldt stepped wedged process. Det betyder at grupperne af arbejds- pladser få interventioner efter hinanden. Mens den første gruppe af arbejdspladser få interventio- nen, fungerer de andre arbejdspladser som kontrolgruppe indtil de også få interventionen.

Data

Deltagerne i projektet deltog hver 3. måned en mail med link til et spørgeskema.

Spørgeskemadata - 6 unikke arbejdspladser (psykiatri og kriminalforsorg) har fået lang version af skema, i alt har 16 arbejdspladser fået kort spørgeskema (spurgt hver 3. måned igennem 2,5år). 13 har gennemført fuld pakke. Opstart i 2017-2020. Kvalitative data fra 16 arbejdspladser, herunder feltnoter, implementeringsgrad, interviews (før og efter).

Sammenlignelighed

Tilgængelighed

• Data er på NFA
• Projektet gennemføres i tæt samarbejde med AMK-Herning, som er projektleder for projektet og skal derfor høres.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Forskning/Projekt?docId=4905cef3-9e5e-4be4-8f52-46db69be3e08

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=f81446e1-92a3-4b56-8561-f8bc461e2a93

http://www.isrctn.com/ISRCTN86993466

Datasættets navn

Job eksponeringsmatricer – JEM (se også DOC*X på DST)

Indhold

Formålet med JEMPAD var; at undersøge sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og risikoen for at udvikle fysiske sygdomme og mentale lidelser samt risikoen for at blive udelukket fra arbejdsmarkedet.

Formålet med DK-JEM/DOC*X var at udvikle en jobeksponeringsmatrice for både psykisk og fysisk arbejdsmiljø og Arbejdsmiljø og Helbred (AH) 2012 og teste matricen med hensyn til muskelskelet- besvær i AH2014

Population

DOC*X: Kohorten indeholder data fra alle personer, som havde ansættelse og boede i Danmark i 1970 og I 1976-2015 uanset nationalitet. Dette inkluderer i alt 6.4 mil. personer, hvis arbejdsmarkedets tilknytning kunne følges i gennemsnit 15år.

Design

I JEMPAD bruge JobEksponeringsMatricer (JEM) til at måle psykosociale arbejdsmiljøfaktorer ved at anvende registerdata om den danske arbejdsstyrke og bagefter kobler vi disse data til data i forskellige danske sundhedsregistrer.

Data

DOC*X databasen består af 3 dele: 1) data om ansættelsestype og branche, 2) Jobeksponeringsmatricer og 3) registerbaserede data om demografi, uddannelse, indkomst, migration, tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, død, indlæggelser og sociale overførselsindkomster.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data både over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

JEM findes på NFA – nedtages fra DST og er uden personoplysninger baseret på AH. AH er indsamlet til forskning og respondenterne er informeret herom. Der er ikke mulighed for personidentifikation gennem JEM DOC*X er et forskningsbaseret samarbejdsprojekt.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/forskning/projekt?docid=07bb359d-4409-4d57-aa8b-9bfa7eaae094

https://academic.oup.com/ije/article/48/5/1413/5522976

Datasættets navn

Midt om Natten

Indhold

Det overordnede formål med projekt MIDT om NATTEN var at undersøge, hvad antallet af natte- vagter i træk betyder for risikoen for sygdom. Projektet anvendte akutte reaktioner til at vurdere konsekvensen af at arbejde henholdsvis 2, 4 og 7 nætter i træk. De akutte reaktioner bruges som tilnærmede mål for risiko for senere udvikling af hjerte- og stofskiftesygdomme, da det kræver store, langvarige og meget kostbare studier at belyse udviklingen af egentlig sygdom.

Population

Projektet blev gennemført blandt danske politimænd, hvor 73 politimænd gennemgik tre forskel- lige inter-ventioner: 2+2 bestående af to nattevagter i træk efterfulgt af to dage til restitution, 4+4 bestående af fire nattevagter i træk efterfulgt af fire dage til restitution og 7+7 bestå- ende af syv nattevagter i træk efterfulgt af syv dage til restitution.

Målsætningen var 120 delta- gere fra politikredsene på Sjælland. Den endelige studiepopulation bestod af ialt 73 politi- mænd. For at blive inkluderet skulle man være politimand (ikke kvinde), ikke-ryger og have natte- vagter som en del af den normalevagtplan. Der var en nogenlunde ligelig fordeling med hensyn til alder med ca. en tredjedel i hver af aldersgrupperne <34 år, 35-45, og 45 år+.

Design

Crossover interventionsstudie, hvor hver deltager gennemførte hver intervention én gang

Data

Der blev indsamlet data på over 26 dage. På 6 af disse dage blev der foretaget mere intensive målinger. Projektet anvendte spørgeskemaer, logbøger, spytprøver, actigrafer og actiheart. Dataindsamling foregik i to perioder: april-juni 2013 og september-november 2013.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med tilsvarende data fra feltstudier, samt med det kommende ”Fast Nat” studie.

Tilgængelighed

• Data er på NFA
• Data kan udleveres til andre forskere i anonymiseret form
• Data kan ikke knyttes til bestemte personer, da man kun har køn og alder
• NFA er dataejere, men projektet er udarbejdet sammen med KU, hvorfor de ville skulle høres.

Datasættets navn

Mobning og chikane på arbejdspladsen.

Udbredelse, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og rehabilitering. 2006-2009. Kaldes også Arbejdspladsundersøgelsen. Der indgår også et projekt om forebyggelse og rehabilitering.

Indhold

Projektets overordnede formål har været at generere ny viden om årsager til og konsekvenser af mobning og chikane på arbejdspladsen. Et andet formål med projektet var at udvikle, afprøve og evaluere redskaber til forebyggelse af alvorlige konflikter og mobning

Population

Ansatte fra 60 offentlige og private arbejdspladser

Design

Arbejdspladsundersøgelsen (Kohortestudie) er indsamlet i 2006 og 2008.

Data

Blandt de 7.358 ansatte på de 60 arbejdspladser, som tilmeldte sig undersøgelsen, valgte 3.363 (45,9 %) personer at deltage ved enten at besvare spørgeskema, spytspørgeskema eller/og at ind- sendt en spytprøve. I alt deltog 2.139 af undersøgelsesdeltagerne fra offentlige arbejdspladser og 1.243 fra private arbejdspladser i 2006. I 2008 deltog ca. 2.300.

Sammenlignelighed

Offentlige og privat ansatte. Deltagende arbejdspladser har meldt sig til at deltage.

Tilgængelighed

• Data er på NFA og DST
• Data ligger på KU, både hos IFSV og IfP. Samt SDU (snart)
• Data kan til en vis grad knyttes til enkeltindivider
• Der er tale om bredt samarbejde på tværs af institutioner.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2009/ny-rapport-om-mobning-og-negative-handlinger-paa-arbejdspladsen

Datasættets navn

Mobning og chikane på arbejdspladsen. Udbredelse, risikofaktorer, konsekvenser, forebyggelse og rehabilitering. 2006-2009. Kaldes også Arbejdspladsundersøgelsen. Der indgår også et projekt om forebyggelse og rehabilitering.

Indhold

Projektets overordnede formål har været at generere ny viden om årsager til og konse- kvenser af mobning og chikane på arbejdspladsen. Et andet formål med projektet var at udvikle, afprøve og evaluere redskaber til forebyggelse af alvorlige konflikter og mobning

Population

Ansatte fra 60 offentlige og private arbejdspladser.

Design

Arbejdspladsundersøgelsen (Kohortestudie) er indsamlet i 2006 og 2008.

Data

Blandt de 7.358 ansatte på de 60 arbejdspladser, som tilmeldte sig undersøgelsen, valgte 3.363 (45,9 %) personer at deltage ved enten at besvare spørgeskema, spytspørgeskema eller/og at indsendt en spytprøve. I alt deltog 2.139 af undersøgelsesdeltagerne fra offentlige arbejdspladser og 1.243 fra private arbejdspladser i 2006. I 2008 deltog ca. 2.300.

Sammenlignelighed

Offentlige og privat ansatte. Deltagende arbejdspladser har meldt sig til at deltage.

Tilgængelighed

Data er på NFA og Rigsarkivet. Data kan til en vis grad knyttes til enkeltindivider

Yderligere dokumentation,

https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2009/ny-rapport-om-mobning-og-negative-handlinger-paa-arbejdspladsen

Datasættets navn

Modena

Indhold

Projektets hovedformål var at undersøge, om mobning på arbejdspladsen er forbundet med en øget risiko for depression og søvnforstyrrelser, og i givet fald om en sådan sammenhæng kan antages at være kausal. Det indgik i denne vurdering at undersøge, om mobning påvirker udskillelsen af stresshormonet kortisol.

Population

ca. 5000 personer i alt (se også PRISME og Mobningskohorten)

Design

Prospektivt kohortestudie.

Data

Der er i MODENA-projektet etableret en forskningsdatabase bestående af spørgeskemadata, inter- view data, kliniske data og spytkortisol på basis af data fra to tidligere undersøgelser, Projekt Mobning og Chikane på Arbejdspladsen (Mobningskohorten) og PRISME-projektet, samt en ny samlet opfølgningsundersøgelse af samtlige personer, der indgik i de to nævnte projekter.

Data indsamlet i 2006 og 2008 (mobningskohorten), 2007 og 2009 (Prismekohorten), samt en yderligere dataindsamling i 2011.

Sammenlignelighed

PRISME-data er er en repræsentativt inviteret kohorte baseret på offentligt ansatte i Region Midt. Der er ikke udviklet vægte. Mobnings-kohorte data består af offentlige og privat ansatte. Deltagende arbejdspladser har meldt sig til at deltage.

Tilgængelighed

• Data er på NFA og DST
• Data kan knyttes til bestemte personer, idet man har stilling, arbejdsplads, køn og alder
• Bredt samarbejde på tværs af institutioner

Datasættets navn

Norliv – mentale sundhedsudfordringer i den danske, erhvervsaktive befolkning og sammenhæng med sygefravær og psykosociale arbejdsmiljøfaktorer

Indhold

Formålet med analysearbejdet var dels at afdække omfanget og udbredelsen af de erhvervsaktives mentale sundhedsudfordringer, og dels at kortlægge og beskrive indsatser til at forebygge mentale sundheds-udfordringer med arbejdspladsen som en central arena.

Population

Design

Data

Kobling af spørgeskemadata fra AH med data fra DREAM og variable fra DST’s registre.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data både over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

Data er på DST

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2018/behov-for-nyt-fokus-for-at-fremme-mental-sundhed-paa-arbejdspladsen

Datasættets navn

Nyuddannede SOSU’er

Indhold

Projektets formål var at bidrage til at reducere fravær og tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet blandt gruppen af social- og sundhedshjælpere eller assistenter. Der blev udsendt spørgeskema til undersøgelse af, hvilke faktorer, der har betydning for om nyuddannede får arbejde, forlader arbejdet, bliver i arbejde eller får positive eller negative helbredsændringer de første år i jobbet. Spørgeskemaet spurgte til: baggrund, tid før uddannelsesstart herunder erhvervserfaring, bevægeappa- ratsbesvær, helbred generelt, sundhedsadfærd, sociale relationer, mobning, fysisk og psykisk velbefindende, self-efficacy, motivation for valg af uddannelse, forventninger til fremtidigt arbejde og sygefravær. Projektet skal ses i sammenhæng med SOSU social- og sundhedssektoren – nummer 47 i oversigterne.

Population

2.062 kvinder besvarede i 2004 spørgeskemaet få uger før, de blev færdige som sundhedshjælpere eller -assistenter. I 2005 og 2006 besvarede de spørgeskemaet igen.

Design

Kohorte med 2 opfølgninger

Data

Spørgeskemaet blev besvaret umiddelbart inden færdiggørelse af uddannelse som SOSU i 2004. Spørgerskemaet blev genudsendt i 2005 og 2006.

Sammenlignelighed

Der er en vis sammenlignelighed i forhold til andre undersøgelser. Der spørges om self-efficacy og selvrapporteret helbred, som også indgår i andre NFA-undersøgelser. I dataindsamlingen fra 2006 stilles der også nogle spørgsmål om psykisk arbejdsmiljø, der også indgår i andre NFA-undersøgelser om samme emne.

Tilgængelighed

Data er fysisk på NFA og data er tilgængelige via Rigsarkivet. Data er indsamlet af NFA.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/nyt/nyheder/2012/nyuddannede-sosu-er-med-natarbejde-har-svaerere-ved-at-holde-op-med-at-ryge-og-fastholde-rygestop

https://insights.ovid.com/article/00043764-201112000-00014

Datasættets navn

PIONER II

Indhold

Inden for psykosocial arbejdsmiljøforskning er der et stort behov for mere viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker på baggrund af interventionsstudier af høj forskningskvalitet. Pionerprojektet er en omfattende organisatorisk intervention med fokus på kerneopgaven og medarbejderdeltagelse, som blev implementeret blandt medarbejdere i daginstitutioner i 2011-2013.

Effektevalueringen af Pionerprojektet viste en positiv interventionseffekt på sygefravær, men ingen effekt på medarbejdernes trivsel. Formålet med Pioner II er at få yderligere forskningsbaseret viden om effekten af interventionen i Pionerprojektet ved at teste, om der kunne påvises en effekt af interventionen på andre parametre på det psykosociale arbejdsmiljø ved anvendelse af eksisterende spørgeskemadata samt på medarbejdernes helbred ved anvendelse af eksisterende registerdata beriget med nationale sundhedsregistre.

Population

I alt 44 arbejdspladser med 1.760 personer i interventionsgruppen og 34 arbejdspladser med 1.279 personer i kontrolgruppen. I alt er der 3.039 personer på de 78 arbejdspladser.

Design

Cluster randomiseret kontrolleret interventionsstudie (parallelt, to arme).

Data

Pioner II består af RCT populationen fra Pionerprojektet. Data ligger dels lokalt på NFA og dels på DST (706986). På NFA’s drev ligger spørgeskemadata (se punkt 2 og 3 herunder), og på DST ligger populationen samt DST registre (se punkt 3 herunder).

Sammenlignelighed

Tilgængelighed

• Data vil kunne udleveres til andre forskere, men skal bero på samarbejdsaftaler og opkobling til DST.
• Personfølsomme data findes i form af personligt ID og arbejdsplads ID.
• NFA er dataejer.

Datasættets navn

PRISME-projektet

Indhold

Prisme = Psykiske RISikofaktorer i arbejdsmiljøet og biologiske MEkanismer for udvikling af stress, udbrændthed og depression. Formålet med projektet var at forstå årsagssammenhænge mellem psykosociale arbejdsforhold og stress, udbrændthed og depression. Forskningsprojektet PRISME er en af de største undersøgelser i verden, hvor forskere kombinerer studier af det psykiske arbejds- miljø med målinger af stresshormonet kortisol og desuden kobler resultaterne til registre over syg- dom og medicinforbrug. Undersøgelsen er også banebrydende, fordi en stor del af deltagerne er blevet interviewet af personer med lægelig og psykologisk ekspertise

Population

10.036 ansatte fra 502 arbejdsenheder i Århus kommune og Region Midt.

Design

Prospektivt kohortestudie med 2 spørgeskemaopfølgninger.

Data

Første spørgeskema af PRISME-projektet blev sendt ud i foråret 2007 til i alt ca. 10.000 offentligt ansatte fordelt på 400 arbejdspladser i og omkring Århus. I alt 4.489 besvarede spørgeskemaerne (45%) og fik taget spytprøver (44%). 20 pct. af disse fik desuden målt højde, vægt og blodtryk og fik taget supplerende blod- og spytprøver. Andet spørgeskema blev udsendt i 2009. I alt 3224 (72%) besvarede 2. spørgeskema og 3189 (71%) returnerede mindst en spytprøve.

Sammenlignelighed

Data er er en repræsentativt inviteret kohorte baseret på offentligt ansatte i Region Midt. Der er ikke udviklet vægte.

Tilgængelighed

• Data er på NFA
• Data kan knyttes til bestemte personer, idet man har stilling, arbejdsplads, køn og alder
• Adgang til data kræver godkendelse fra styregruppe: PRISME-styregruppen skal give tilladelse.

Datasættets navn

Processtøttende arbejdsmiljøindsatser (PIONER)

Indhold

Formålet med ”Processstøttede arbejdsmiljøindsatser med kerneopgaven i centrum” var at under- søge om en organisatorisk arbejdsmiljøintervention rettet mod at forbedre det psykosociale ar- bejdsmiljø ved at fokusere på kerneopgaven kunne øge medarbejdernes trivsel, nedbringe medarbejdernes sygefravær og øge kvaliteten af ydelsen i pædagogiske daginstitutioner i Københavns Kommune. Centralt for interventionen var, at der skulle være processtøtte fra arbejdsmiljøkonsulenter samt fokus på kerneopgaven.

Population

Alle daginstitutioner i Københavns Kommunes Børne- og Ungdomsforvaltning med 10 eller flere medarbejdere kunne deltage i undersøgelsen. Der var således 196 daginstitutioner, der indgik i Regression-Discontinuity Design (RDD) undersøgelsen.

Design

Arbejdsmiljøintervention. Halvdelen af de 196 daginstitutioner med det højeste korte sygefravær (op til og med 14 dage) kom i RDD interventionsgruppen, og den anden halvdel af de 196 daginstitutioner med det laveste korte sygefravær kom i RDD kontrolgruppen. En RCT (Randomised Cont- rolled Trial) blev indlejret i RDD og bestod af de 78 dagsinstitutioner i RDD interventionsgruppen med det laveste korte sygefravær. Af de 78 daginstitutioner i RCT’en, modtog 44 interventionen, og 34 fungerede som kontrolgruppe. I alt 64 daginstitutioner i Pionerprojektet modtog interventionen, dvs. de 44 RCT-interventionsgruppe-daginstitutioner samt de 20 daginstitutioner med det højeste korte sygefravær, som ikke var med i RCT’en, men som var med i RDD’en.

Data

Spørgeskemadata fra 196 børnehaver, samt registerdata om sygefravær. RCT data fra 78 arbejds- pladser og 3039 deltagere.

Gennemført i 2011-2013

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med tilsvarende interventionsdata.

Tilgængelighed

• Data er afleveret til Rigsarkivet.
• Data indeholder personhenførbare informationer

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/forskning/projekt?docid=e1c80efd-73c1-4d18-9eed-2594b5689734

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=38429826-b8ba-4514-9fb4-b4b03a1e0c83

Datasættets navn

PSA-DISPO databaserne

Indhold

Studiets formål er at skabe viden om, hvorvidt arbejdspladsen kan være et sted, hvor sygdom og eksklusion fra arbejdsmarkedet kan forebygges. Vi undersøger sammenhængen mellem psykosociale arbejdsmiljø-faktorer og risikoen for at udvikle diabetes, få langtidssygefravær eller komme på førtidspension i den danske arbejdsstyrke.

Population

Ca. 150.000 unikke respondenter, samt deres forældre (kun registeroplysninger)

Design

Kohorteundersøgelse

Data

Spørgeskemaundersøgelserne AH (2012, 2014, 2016, 2018), NAK (2010), NAT (2008) samt VAI – koblet til nationale administrative registre med oplysninger om demografi, familie- og hustandsforhold, uddannelse, beskæftigelse, overførselsindkomster og helbred. Data fra 1968-2020.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data både over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

• Data er på DST
• Data kan ikke udleveres fysisk. Efter aftale kan der indgås samarbejdsaftaler om analyse af data.
• Data kan ikke direkte knyttes til enkeltpersoner.
• Der er ikke generel adgang til data. Samarbejde og brug af data til forskningsprojekter vurderes individuelt, se punkt 2.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Forskning/Projekt?docId=911e5a70-3415-4f12-8fab-9176bee50d70

Datasættets navn

Psykisk arbejdsmiljø, 1997 og 2004 (COPSOQ 1+2)

Indhold

NFA har udviklet et spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø.

Spørgeskemaet findes i en kort, en mellemlang og en lang udgave og er udviklet i forbindelse med undersøgelsen af danske lønmodtageres psykiske arbejdsmiljø. Spørgeskemaet findes i to udgaver COPSOQ I fra 1997 og COPSOQ II fra 2004.

I daglig tale kaldtes de tre udgaver af spørgeskemaet oprindeligt for ”tredækkeren”. De tre udgaver er lavet til tre forskellige målgrupper:

1. Det korte spørgeskema til virksomheder.
2. Det mellemlange spørgeskema til arbejdsmiljøprofessionelle
3. Det lange spørgeskema til forskere.

Population

COPSOQ I omfatter 1.858 lønmodtagere i alderen 20 til 59 år, svarprocent 62 % COPSOQ II omfatter 3.517 lønmodtagere i alderen 20 til 60 år, svarprocent 60,4 %

Design

Tværsnitsundersøgelse i 1997 og 2004.

Data

Data baserer sig på to spørgeskemaundersøgelser.

Dataindsamlingen i 1997 blev gennemført med COPSOQ-I spørgeskemaet og dataindsamlingen i 2004 blev gennemført med COPSOQ-II spørgeskemaet, der er en revideret version af COPSOQ-I – både hvad angår items, der indgår i skalaer fra COPSOQ-I og hvad angår de skalatemaer, der indgår i COPSOQ-II.

Sammenlignelighed

Der er foretaget mange dataindsamlinger på baggrund af dele af COPSOQ-II – både i Danmark og internationalt. Der er derfor rig mulighed for at sammenligne resultater fra denne undersøgelse med andre undersøgelser.

Tilgængelighed

• Data er på NFA
• Data er tilgængelige via Rigsarkivet og må gerne udleveres
• Data er blevet anonymiseret i forbindelse med indlevering til Rigsarkivet
• Data er indsamlet af NFA

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Copenhagen-Psychosocial-Questionnaire-COPSOQ-II

https://www.sjweh.fi/show_abstract.php?abstract_id=948

https://journals.sagepub.com/doi/10.1177/1403494809349858

Datasættets navn

Psykosocial arbejdsmiljø DPQ. Pilotundersøgelse 2015

Indhold

Spørgsmålene i Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ) belyser 38 forskellige temaer, der fordeler sig på fem overordnede dimensioner af det psykiske arbejdsmiljø:

• Arbejdets indhold og organisering
• Krav i arbejdet
• Ledelse, samarbejde og forandringer på arbejdspladsen
• Konflikter i arbejdet
• Trivsel i arbejdet

DPQ findes i to udgaver:

• DPQ Forskningsskema: Et valideret spørgeskema, der bredt forsøger at dække de problem- stillinger, der kendetegner det psykosociale arbejdsmiljø på nutidige arbejdspladser.
• DPQ Arbejdspladsskema: Et anvendelsesorienteret spørgeskema, der forsøger at indfange de mest relevante aspekter af det psykosociale arbejdsmiljø. Arbejdspladsskemaet er en ægte ‘delmængde’ af Forskningsskemaet.

Det nye spørgeskema bygger videre på NFA’s tidligere spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø - Co- penhagen Psychosocial Questionnaire (COPSOQ-II).

Population

Dansk Psykosocialt Spørgeskema (DPQ) er blevet testet blandt 4.340 arbejdstagere i Danmark, der fordeler sig på 14 jobgrupper

Design

Tværsnitsdesign (pilotundersøgelse)

Data

Data er indsamlet i en population, der er stratificeret i 14 jobgrupper. Respondenter er tilfældigt udtrukket inden for hver af de 14 jobgrupper.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

Data er tilgængelige via Rigsarkivet og må gerne udleveres

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Vaerktoejer/Sporgeskemaer/Dansk-psykosocialt-sporgeskema

Datasættets navn

SeniorArbejdsLiv

Indhold

Første runde er indsamlet i 2018, og gentages i 2020. Formålet er at indkredse de vigtigste Push og Stay faktorer i forskellige grupper af seniorer. Under- søgelsen bygger på en antagelse om, at en række Push og Stay faktorer på forskellige niveauer har betydning for seniorernes tilbagetrækningstidspunkt. Disse faktorer omhandler både mikro (individ), meso (arbejdsplads og brancheorganisation) og makro-niveau (politikker). Undersøgelsen er tilrettelagt som et spørgeskema og omfatter både seniorer, der er i beskæftigelse, seniorer, der er midlertidigt ledige, og seniorer, der netop har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (førtidspension og efterløn).

Population

Beskæftigede (fordelt på 10 branchegrupper), 18.000 personer. Ledige, 7.000 personer Efterløn, 3.000 personer Førtidspension, 2.000 personer.

Design

Designet som en repræsentativ stikprøve med opfyldning i hver runde. Designet så det også er en kohorte.

Data

Deltagerne i undersøgelsen boede alle i Danmark og havde et CPR-nummer. Danmarks Statistik trak stikprøven med udgangspunkt i Befolkningsregisteret samt øvrige registeroplysninger. Stikprøven blev valideret op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces er det sikret, at stikprøven er repræsentativ.

Fra populationen på 723.368 personer, der er mindst 50 år og som enten er beskæftigede, ledige, modtager efterløn eller førtidspension, er der trukket en stikprøve på 30.000 personer, fordelt på de 4 hovedgrupper nævnt under Population.

Personerne er tilfældigt udvalgt inden for hvert strata.

Oplysninger om branche for 131 personer i populationerne Beskæftigede og Ledige mangler. De har alle fået branchekode 970000. Der er ingen branche for Efterløn og Førtidspension.

Selve spørgeskemaet tager udgangspunkt i en række tidligere undersøgelser, hvor de enkelte spørgsmål har været afprøvet og er blevet valideret i forskellige sammenhænge. Endvidere er der i samarbejde Advisory Board udarbejdet en række nye spørgsmål baseret på den aktuelle debat om seniorers rolle på arbejdsmarkedet. Det har samtidig været en ambition at spørgsmålene i spørgeskemaet skulle være korte og klart formulerede, og at længden af spørgeskemaet ikke skulle være en barriere for at udfylde det. Derved forsøges det at opnå en høj besvarelsesprocent. Spørgeskemaet er inddelt i 14 blokke, i følgende rækkefølge, hvor push og stay spørgsmålene er lagt helt i front for at opnå så høj besvarelsesprocent som muligt:

1. Grundlæggende oplysninger
2. Faktorer der kan påvirke ens tilknytning til arbejdsmarkedet (push og stay)
3. Arbejdspladsens indsats for at fastholde ældre medarbejdere
4. Aldersdiskrimination
5. Økonomi
6. Efterlønsordningen
7. Gradvis tilbagetrækning
8. Kompetencer og efter-/videreuddannelse
9. Ledighed – mulighed for at komme tilbage i arbejde
10. Nye teknologier i arbejdet
11. Jobtilfredshed og velbefindende
12. Arbejdsmiljø
13. Livsstil og frihed
14. Helbred og funktionsevne

Spørgeskemaet blev udsendt som web-spørgeskema (e-boks) med telefonrykning.

Reparation af bortfald (vægtning)

Følgende er brugt til opregningen:

• KønAldersgruppeStrata
• Branchegruppe_36*Strata
• Uddannelsesgruppe*Strata
• Familieindkomst*Strata
• Familietype*Strata
• Herkomst*Strata

Ud af stikprøven på 30.000 personer har 53% besvaret hele spørgeskemaet, og yderligere 7.1% er delvise besvarelser. Det resulterende i en besvarelsesprocent på 60% i første del af spørgeskemaet. I forhold til de 4 hovedgrupper varier besvarelsesprocenten også, i faldende orden i forhold til fuld besvarelse af hele spørgeskemaet: Efterløn (67%), beskæftigede (56%), ledige (46%) og førtidspension (29%).

Sammenlignelighed

Der anvendes de samme metoder i 2018 og 2020 runden af SeniorArbejdsLiv, og risikoen for databrud er minimal. Nogle data vil kunne sammenholdes med Arbejdsmiljø & Helbred.

Tilgængelighed

Data er opbevaret på DST’s forskerserver, og forskere der ønsker at arbejde med data kan få en kopi på sit eget drev på forskerserveren, eller udføre analyserne i samarbejde med NFA. Prof. Lars L. Andersen har designet og gennemført undersøgelsen, hvilket bl.a. betyder at han skal tilbydes medforfatterskab jvf. Vancouver reglerne.

Yderligere dokumentation

www.seniorarbejdsliv.dk

Datasættets navn

Social kapital i mejeriindustrien 2015-2017

Indhold

Formålet med projektet er at udvikle og afprøve en metode til at forbedre den sociale kapital på arbejdspladsen samt at undersøge, om den sociale kapital på arbejdspladsen hænger sammen med arbejdspladsrelevante udfald som produktivitet, engagement, psykologisk velbefindende og syge- fravær. Projektet var inddelt i fire faser:

• Kortlægning af social kapital på de seks mejerier (indledende spørgeskemaundersøgelse).
• Planlægning og gennemførelse af Intervention Mapping (IM) workshops, hvor der blev udviklet handleplaner til at arbejde med afdelingens sociale kapital.
• Kvalitativ proces- og effektevaluering (fokusgruppeinterviews på arbejdspladsen).
• Kvantitativ proces- og effektevaluering (opfølgende spørgeskemaundersøgelse).

Population

6 mejerier, ca. 1.100 personer

Design

Projektet blev gennemført som et interventionsprojekt og baserer sig på en mixed methods metodologi, derved at såvel kvantitative som kvalitative metoder bringes i anvendelse i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af projektet. Projektet blev gennemført i samarbejde med seks mejerier.

Data

To spørgeskemaundersøgelser gennemført med to års mellem for ca. 1100 personer i perioden 2015-2017.

Sammenlignelighed

Nej. Der er ikke gennemført undersøgelser, der gør brug af NFA’s spørgeskema om social kapital inden for den samme periode.

Tilgængelighed

Data er tilgængelige via Rigsarkivet og må gerne udleveres. Data er blevet anonymiseret i forbindelse med indlevering til Rigsarkivet.

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Forskning/Projekt?docId=237ef15c-dfaa-4981-9ab3-9be52884d5e7

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=d92987d9-2e62-48d3-bdb6-4c2cbb65e64f

Datasættets navn

TTA: Tilbagevenden til arbejdet

Indhold

Undersøgelsen har fokus på hvordan langtidssygemeldte kommer tilbage på arbejdet igen. Lang- tidssygemeldte blev af kommuners jobcentre delt op i tre matchgrupper. 21 kommuner deltog i undersøgelsen – 13 som interventionskommuner og 8 som kontrolkommuner. Matchgruppe 1 var de jobklare, gruppe 2 de indsatsklare og gruppe 3 de midlertidigt passive.

De kommunale sagsbehandleres registrerede på baggrund af en vejledning en sygdomsdiagnose med 15 koder. Interventionen i de 13 kommuner bestod af særlig indsats for matchgruppe 2.

Det unikke ved datasættet er, at der til undersøgelsen er knyttet en diagnose til de langtidssygemeldte, hvilket normalt ikke er tilfældet.

Population

Populationen er lønmodtagere, der er langtidssygemeldte i de 21 kommuner i perioden 2010 til 2012. Oprindeligt er 75.000 rekords registeret. Hvis man fjerner de med uoplyst visitation, visitation før 26. april 2010 og kun bruger den første dato, hvis flere, er der 65.371 personer. Og hvis man yderligere fjerner de, der ifølge DREAM ikke modtog sygedagpenge er der 59.176 personer i populationen.

Design

Udover registeroplysninger er der for en del af deltagerne også en lægelig diagnose. Denne oplysning er ikke med i dette datasæt.

Data

Afhængig af om man vil analysere hele populationen hhv. de A-kasse forsikrede er der et data- grundlag på godt 64.000 hhv. godt 51.000. Oplysninger fra DREAM kan flettes på datasættet.

Sammenlignelighed

Der er tale om en tværsnitundersøgelse, der kan bruges til forløbsanalyser. Den særlige støtte til matchgruppe 2 kan have haft en indflydelse på klassifikationen af matchgruppe. Diagnosen er foretaget efter en skabelon og vejledning på baggrund af de langtidssygemeldtes svar og ville i dag kunne gennemføres med et elektronisk spørgeskema.

Tilgængelighed

• Oplysningerne findes på NFA og uddannelse og oplysninger fra fx DREAM vil kunne flettes på Forskerordningen på Danmarks Statistik.
• NFA vil kunne udlevere ikke-personidentificerede oplysninger til forskningsmæssige formål uden registervariabler fra DREAM.
• Det er muligt at danne et analysedatasæt uden personidentifikation.
• Data er indsamlet sammen med eksterne parter og Vancouver principperne for dele data til forskningsmæssige formål vil værre gældende.

Yderligere dokumentation

www.nfa.dk

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=2b9c54be-9686-4ca6-b3a8-0880e145dfc1

Datasættets navn

Virksomhedernes Arbejdsmiljøindsats Indhold (VAI)

Indhold

Survey om virksomhedernes arbejdsmiljøindsats til lokale arbejdssteder (p-numre). Undersøgelsen er gennemført som et led i arbejdsmiljøovervågningen i den nuværende form i 2012, 2014 og 2017. Formålet med undersøgelse er at måle virksomhedernes indsatser, håndtering, organisering og prioriteringer af arbejdsmiljøet.

Population

Populationen er samtlige lokale arbejdssteder, der er registeret i CVR med mindst 1 ansat og en oplyst branchekode.

Design

Det er en tværsnitsundersøgelser, der er stratificeret i 36 brancher og 3 størrelsesgrupper med hhv. 1-9, 10-34 og mindst 35 ansatte. Konkret er der 108 strata, og der er udvalgt 225 i hver branche, om muligt med 75 i hver af de 3 størrelsesgrupper. I alt er 8.100 udvalgt og der er omkring 3.800 svar. Svarene i hvert af de 108 strata er vægtet op til antal udvalgt i stratummet. Der er brugt samme design i alle tre år.

Data

Svarprocenten var i 2012 47,0%, i 2014 43,7% og i 2017 46,7% af de 8.100 udvalgte.

Sammenlignelighed

Data fra 2012, 2014 og 2017 har samme design og spørgsmål og kan derfor sammenlignes over tid.

Tilgængelighed

• Datasættene opbevares på NFA og kan analyseres her. Findes også på DST.
• Virksomhederne er blevet lovet fortrolighed og da virksomheder kan genfindes med få oplysninger udleves data ikke eksternt.
• Datasættet kan udelukkende deles på DST og kun med forskningsgrupper der er godkendt til at behandle virksomhedsdata på DST

Yderligere dokumentation

www.nfa.dk

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=7618605a-187c-4111-9293-d4d992e15229

Datasættets navn

Yngre arbejdstager kohorten (YA)

Indhold

I projektet følges en gruppe personer, fra deres start på arbejdsmarkedet, for at belyse, hvilken betydning det psykiske arbejdsmiljø har for udviklingen af behandlingskrævende helbredsproblemer og/eller risikoen for at blive udstødt af arbejdsmarkedet

Population

Alle 15-30-årige individer, som indtrådte på arbejdsmarkedet for første gang i perioden 1995-2013, cirka 1.220.000 individer

Design

Prospektiv kohortestudie

Data

Kohorten er kombineret med spørgeskemabaserede oplysninger om psykosocialt og fysisk arbejds- miljø fra den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) og registre. Der indgår data om arbejdsmiljø målt ved job-eksponeringsmatricer og registeroplysninger om helbred, arbejdsmarkedstilknytning og sociodemografi for individer, der indgår i kohorten samt deres forældre. Gennemsnitsalder 20 år med samme repræsentation af kvinder og mænd.

Sammenlignelighed

Data kan sammenlignes med andre data både over tid og på tværs. Både nationalt og internationalt.

Tilgængelighed

Data er på DST

Yderligere dokumentation

https://nfa.dk/da/Forskning/Udgivelse?journalId=e5548b8a-84ed-4b4a-9985-f7ac1c63b4f5

https://nfa.dk/da/Forskning/Projekt?docId=4b6b3d4f-5620-4f66-8d4d-2f93cc05793d