Datasættets navn
SeniorArbejdsLiv
Indhold
Første runde er indsamlet i 2018, og gentages i 2020.
Formålet er at indkredse de vigtigste Push og Stay faktorer i forskellige grupper af seniorer. Under- søgelsen bygger på en antagelse om, at en række Push og Stay faktorer på forskellige niveauer har betydning for seniorernes tilbagetrækningstidspunkt. Disse faktorer omhandler både mikro (individ), meso (arbejdsplads og brancheorganisation) og makro-niveau (politikker). Undersøgelsen er tilrettelagt som et spørgeskema og omfatter både seniorer, der er i beskæftigelse, seniorer, der er midlertidigt ledige, og seniorer, der netop har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet (førtidspension og efterløn).
Population
Beskæftigede (fordelt på 10 branchegrupper), 18.000 personer.
Ledige, 7.000 personer
Efterløn, 3.000 personer
Førtidspension, 2.000 personer.
Design
Designet som en repræsentativ stikprøve med opfyldning i hver runde. Designet så det også er en kohorte.
Data
Deltagerne i undersøgelsen boede alle i Danmark og havde et CPR-nummer. Danmarks Statistik trak stikprøven med udgangspunkt i Befolkningsregisteret samt øvrige registeroplysninger. Stikprøven blev valideret op mod en aktuel CPR-befolkning (få dage gammel) for at sikre korrekte oplysninger på alle deltagere, samt frasortering af beskyttede, døde og udvandrede personer. Ved at anvende denne metode og tilhørende fejlsøgningsproces er det sikret, at stikprøven er repræsentativ.
Fra populationen på 723.368 personer, der er mindst 50 år og som enten er beskæftigede, ledige, modtager efterløn eller førtidspension, er der trukket en stikprøve på 30.000 personer, fordelt på de 4 hovedgrupper nævnt under Population.
Personerne er tilfældigt udvalgt inden for hvert strata.
Oplysninger om branche for 131 personer i populationerne Beskæftigede og Ledige mangler. De har alle fået branchekode 970000. Der er ingen branche for Efterløn og Førtidspension.
Selve spørgeskemaet tager udgangspunkt i en række tidligere undersøgelser, hvor de enkelte spørgsmål har været afprøvet og er blevet valideret i forskellige sammenhænge. Endvidere er der i samarbejde Advisory Board udarbejdet en række nye spørgsmål baseret på den aktuelle debat om seniorers rolle på arbejdsmarkedet. Det har samtidig været en ambition at spørgsmålene i spørgeskemaet skulle være korte og klart formulerede, og at længden af spørgeskemaet ikke skulle være en barriere for at udfylde det. Derved forsøges det at opnå en høj besvarelsesprocent. Spørgeskemaet er inddelt i 14 blokke, i følgende rækkefølge, hvor push og stay spørgsmålene er lagt helt i front for at opnå så høj besvarelsesprocent som muligt:
- Grundlæggende oplysninger
- Faktorer der kan påvirke ens tilknytning til arbejdsmarkedet (push og stay)
- Arbejdspladsens indsats for at fastholde ældre medarbejdere
- Aldersdiskrimination
- Økonomi
- Efterlønsordningen
- Gradvis tilbagetrækning
- Kompetencer og efter-/videreuddannelse
- Ledighed – mulighed for at komme tilbage i arbejde
- Nye teknologier i arbejdet
- Jobtilfredshed og velbefindende
- Arbejdsmiljø
- Livsstil og frihed
- Helbred og funktionsevne
Spørgeskemaet blev udsendt som web-spørgeskema (e-boks) med telefonrykning.
Reparation af bortfald (vægtning)
Følgende er brugt til opregningen:
- KønAldersgruppeStrata
- Branchegruppe_36*Strata
- Uddannelsesgruppe*Strata
- Familieindkomst*Strata
- Familietype*Strata
- Herkomst*Strata
Ud af stikprøven på 30.000 personer har 53% besvaret hele spørgeskemaet, og yderligere 7.1% er delvise besvarelser. Det resulterende i en besvarelsesprocent på 60% i første del af spørgeskemaet. I forhold til de 4 hovedgrupper varier besvarelsesprocenten også, i faldende orden i forhold til fuld besvarelse af hele spørgeskemaet: Efterløn (67%), beskæftigede (56%), ledige (46%) og førtidspension (29%).
Sammenlignelighed
Der anvendes de samme metoder i 2018 og 2020 runden af SeniorArbejdsLiv, og risikoen for databrud er minimal. Nogle data vil kunne sammenholdes med Arbejdsmiljø & Helbred.
Tilgængelighed
Data er opbevaret på DST’s forskerserver, og forskere der ønsker at arbejde med data kan få en kopi på sit eget drev på forskerserveren, eller udføre analyserne i samarbejde med NFA. Prof. Lars L. Andersen har designet og gennemført undersøgelsen, hvilket bl.a. betyder at han skal tilbydes medforfatterskab jvf. Vancouver reglerne.
Yderligere dokumentation
www.seniorarbejdsliv.dk