Sauna, branddragt eller bad? Sådan slipper brandmænd for farlig sod på huden
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 16-09-2025
Forskere fra NFA har testet flere måder at mindske brandfolks optag af sod. De har tidligere vist, at sod på huden er en udfordring i brandfolks arbejdsmiljø.
Ilden er slukket, men soden fra branden kan stadig være farlig for de brandfolk, der har været i aktion.
Forskning fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har tidligere vist, at sod på huden er en udfordring i brandfolks arbejdsmiljø. Nu har forskere fra NFA i et nyt studie undersøgt, hvordan man bedst minimerer sodpåvirkning i forbindelse med brandslukning.
Tre brandstationer deltog i et interventionsstudie, hvor deltagerne enten skulle gå i bad efterfulgt af sauna efter brandslukning, bruge en forbedret branddragt under brandslukning eller systematisk gå i bad efter alle brandudrykninger, store som små. Kun brugen af sauna viste en signifikant effekt, når det kommer til at mindske sodpåvirkningen.
- De forskellige indsatser blev valgt i samråd med brandstationerne, og sauna er meget anvendt på nogle stationer. Derfor var det et oplagt valg for en af de deltagende brandstationer, siger Anne Thoustrup Saber, der er seniorforsker på NFA og står bag studiet.
Brandslukning er tidligere blevet klassificeret som kræftfremkaldende – blandt andet på baggrund af forskning fra NFA. En af grundene er kontakten med sod, der indeholder kræftfremkaldende tjærestoffer.
Bad kan stadig være bedste løsning
Forskerne er dog ikke klar til at anbefale sauna til brandfolkene. Det skyldes især, at den høje varme i saunaen kan risikere at belaste hjertekarsystemet.
Faktisk fandt forskerne bevis for, at bad efter brandslukning og udrykning effektivt fjerner sod på huden.
- Vi kunne se, at systematisk bad efter alle brandindsatser ikke førte til signifikant mindre påvirkning af sod. Men vi kan samtidig se, at brandfolkene i forvejen går rigtig meget i bad, og at badet fjerner størstedelen af den sod, der er på huden. Så det har kun lille yderligere effekt at bade endnu mere, fortæller Anne Thoustrup Saber.
At det hjælper at gå i bad stemmer godt overens med Arbejdstilsynets anbefaling til branchen om at have fokus på at gå i bad for at fjerne soden.
Brugen af en forbedret branddragt under brandslukning viste også tegn på at mindske brandfolkenes udsættelse for sod, men her var resultaterne ikke lige så klare.
Effekt fra tidligere forskning
I studiet deltog 26 brandfolk fra tre brandstationer fordelt over hele landet. En af brandstationerne har også i 2016-2017 haft besøg af forskere fra NFA, som målte påvirkningen af sod blandt brandfolkene. Sammenlignet med tidligere kunne forskerne med de nye målinger se, at brandfolkene er væsentligt mindre udsat for sod i dag – både målt som sod på huden og som sodrester i urinen.
- Det er fantastisk og imponerende at se, hvordan branchen selv har omsat vores forskningsresultater til positive forandringer på disse arbejdspladser. Brandstationerne har været enormt gode til at mindske brandmændenes kontakt med sod – for eksempel ved at sørge for, at beskidt tøj og udstyr håndteres korrekt, siger Ulla Vogel, der er professor på NFA og en af forskerne bag studiet.
Om studiet
Studiet er et interventionsstudie under Biobrand 2-projektet, som havde til formål at afdække mulige interventioner, der kan reducere sodpåvirkningen hos brandfolk. Projektet blev gennemført i perioden 2020-2025.
Sådan gjorde forskerne
Interventionsstudiet omfattede 26 brandfolk fra tre brandstationer, som var geografisk fordelt over hele landet. Studiet brugte et sekventielt design, hvor hver deltager sammenlignes med sig selv før og efter interventionen og dermed fungerer som sin egen kontrol. Sodpåvirkningen blev altså målt både før (baseline) og efter interventionen.
Studiet er en forlængelse af et tidligere forskningsprojekt fra 2015-2017 (Biobrand 1), hvor forskerne målte sodpåvirkningen hos brandfolk på en brandstation.
Ekstern finansiering
Bevilling fra Arbejdsmiljøforskningsfonden.
Styrker og begrænsninger ved studiet
Det er en styrke, at studiet er et interventionsstudie, hvor de deltagende brandfolk fungerer som deres egne kontroller. Sodpåvirkning blev målt på to måder - som sod på huden og som sodrester i urin. I den undersøgte periode var antallet af brandudrykninger relativt lavt, og derfor var antallet af målinger i interventionsperioden lavere end forventet.
Kilde
Anne Thoustrup Saber, Marie Frederiksen, Simon Pelle Jensen, Vivi Kofoed-Sørensen, Per Axel Clausen, Anja Julie Huusom, Tanja Carøe, Niels Ebbehøj, Maria Helena Guerra Andersen og Ulla Vogel.
