Tværgående forskning ǀ Teknologier på arbejdspladsen
Godt 28 % af de danske virksomheder bruger teknologier baseret på kunstig intelligens (AI). Det placerer Danmark på førstepladsen i EU.
Kilde: Eurostat 2024.
Godt 28 % af de danske virksomheder bruger teknologier baseret på kunstig intelligens (AI). Det placerer Danmark på førstepladsen i EU.
Kilde: Eurostat 2024.
Nye muligheder og udfordringer følger med, når arbejdspladser indfører og benytter teknologier som fx kunstig intelligens (AI) og robotteknologi. Det gælder også for arbejdsmiljøet, som det er vigtigt at have fokus på i processen. Her er eksempler på viden og værktøjer om indførelse og brug af teknologier på arbejdspladsen.
Når danske arbejdspladser indfører teknologier som robotter, overvågningskameraer og kunstig intelligens, forandrer det både selve arbejdet og rammerne for det. Samarbejde og dialog er noget af det, der kan bidrage til at sikre et godt arbejdsmiljø med ny teknologi.
Arbejdspladser får størst udbytte af at indføre nye teknologier, når de husker at forholde sig til både de muligheder og udfordringer, det kan medføre for medarbejderne. Det er derfor vigtigt at inddrage medarbejderne undervejs i processen. På den måde kan indførelsen af en ny teknologi både blive en gevinst for arbejdspladsen, for medarbejderne og for arbejdsmiljøet.
NFA har udviklet en etisk checkliste, som kan hjælpe arbejdspladserne med at sætte deres etiske overvejelser i system, når de skal indføre en ny teknologi.
Mange danske arbejdspladser bruger AI eller teknologier, som er baseret på AI. Det afspejler sig også i NFA’s forskning, der blandt andet undersøger:
Droner, visualisering (fx kameraer og GPS), digitalisering og algoritmisk ledelse er eksempler på teknologier, som kan føre til øget brug af overvågning på arbejdspladsen. Men hvilke konsekvenser følger der egentlig med? NFA’s forskning peger på, at disse teknologier både kan skærpe tidspresset og øge kravene til medarbejderne. Og så kan det udfordre den tillid, indflydelse og gennemsigtighed, der er i relationerne mellem medarbejdere indbyrdes og med ledere.
Teknologierne rummer et stort potential i forhold til at løse opgaver inden for planlægning, kommunikation og identifikation af fejl. Men der mangler klare etiske retningslinjer for, hvordan man anvender dem i praksis. Medarbejderne må derfor ofte selv vurdere, hvor grænserne går. Så hvordan sikrer vi, at arbejdspladserne kan høste gevinsterne uden at skabe nye udfordringer i arbejdsmiljøet? NFA’s forskning peger på, at arbejdspladserne har brug for mere organisatorisk forankrede etiske rammer og praksisser.
Exoskeletter, robotskærere og stenklippere er eksempler på en anden gruppe af teknologier, som i stigende grad bidrager til at forbedre det fysiske arbejdsmiljø på danske arbejdspladser.
Tømrere bliver for eksempel mindre fysisk belastet i skuldre, nakke og underarme, når de arbejder med loftmontering iført et exoskelet – et teknisk hjælpemiddel, som bæres uden på kroppen. Det viser forskning fra NFA. Det tyder derfor på, at exoskeletter potentielt kan mindske fysiske belastninger og dermed smerter i muskler og led hos medarbejdere .
Medarbejdere i byggebranchen bliver udsat for høje koncentrationer af støv i arbejdsmiljøet, når de skærer byggematerialer til. Med tiden kan det føre til, at de udvikler sygdomme som KOL og kræft. Forskere fra NFA har vist, at brug af en mobil robotskærer med udsugning kan mindske støv i arbejdsmiljøet med op til 98 procent.
Overblik over forskningsprojekter (PURE portal)
Overblik over rapporter og videnskabelige artikler (PURE portal)
Der findes pt. ingen faktaark for dette tema.
Der findes pt. ingen webinarer, temamøder eller podcasts for dette tema.
Der findes pt. ingen øvelser for dette tema.
- I forskningen ser vi ofte det interessante paradoks, at ledelsen måske forestiller sig, at hvis bare de indfører en ny teknologi på arbejdspladsen, så kan personalet både arbejde hurtigere og på egen hånd. Men faktisk kan teknologien øge behovet for koordinering og god kommunikation.