Fra skrivebord til virkelighed: Hvordan kan forskning skabe et bedre arbejdsmiljø?

Hvordan kan vi gøre vores viden mere brugbar for arbejdspladserne, når de for eksempel døjer med mistrivsel, skal forebygge stress, eller nogle kolleger udsættes for mobning?

Den udfordring har forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) taget op i et forskningsprojekt. De har samlet arbejdspladser, arbejdsmiljøprofessionelle og forskere til en række workshops i forsøget på at skabe gode rammer for dialog og deling af viden.

- Projektet er interessant, fordi det går ud på at skabe et mødested mellem forskningsbaseret viden, arbejdsmiljøprofessionelle og arbejdspladserne, siger Mads Kristoffer Lund, der er projektleder hos BFA Velfærd og Offentlig Administration.

Arbejdsmiljøprofessionelle har nemlig en central rolle i at sikre, at viden ikke samler støv på hylderne, men faktisk når ud og arbejder i dagligdagen på arbejdspladser. Det kan for eksempel være gennem værktøjer og materialer eller ved at hjælpe med at gennemføre arbejdsmiljøindsatser.

- Min rolle er at oversætte vigtig viden om arbejdsmiljøproblemer og løsninger til, hvordan det i virkeligheden kan fungere ude på arbejdspladserne. Den viden er ikke meget værd, hvis den bare ligger i forskernes hoveder eller rapporter, siger Eva Thoft, der er arbejdsmiljøkonsulent hos TeamArbejdsliv, og fortsætter:

- Den er jo først noget værd, når den kommer ud på arbejdspladserne.

Både Mads Kristoffer Lund og Eva Thoft deltog i forskningsprojektet, og de spillede en vigtig rolle i at forstå, hvordan forskningen kan tilpasses til konkrete initiativer, der møder arbejdspladsernes behov.

Og det kan være vigtig viden for NFA-forskere fremover.

- Vores mål er at bruge viden fra projektet til at opnå en bedre forståelse for både arbejdspladsernes behov, men også for vidensdeling med arbejdsmiljøprofessionelle og forskere. Det skal skabe en bedre kobling mellem praksis og forskning og gøre videnskabelig viden mere tilgængelig og relevant for dem på arbejdspladserne, som skal bruge den til at løse deres udfordringer, siger Peter Aske Wolf Svendsen, der er postdoc på NFA og en af forskerne bag forskningsprojektet, og fortsætter:

- På den måde øger arbejdspladser også deres evne til at optage forskningsviden, så de er bedre stillet næste gang.

Arbejdspladser inspirerede hinanden

På workshoppene delte arbejdspladserne deres udfordringer med hinanden og blev efterfølgende placeret i grupper med andre med lignende udfordringer.

Og i det møde skete der noget interessant. Når arbejdspladserne delte erfaringer, understøttede forskerne og de arbejdsmiljøprofessionelle dem i at sætte ord på deres oplevelser og derigennem hjælpe hinanden til at forstå udfordringerne på deres arbejdsplads og finde løsninger til det. I den proces hjalp forskerne og de arbejdsmiljøprofessionelle dem med at bygge bro mellem forskning, faglig ekspertise samt erfaringer og løsninger.

- Det var tydeligt, at det gav arbejdspladserne noget, at andre dels kunne have de samme problemer, men også at de snakkede om dem på en anden måde og måske gjorde nogle ting anderledes, fortæller Eva Thoft.

- Projektet har efterladt mig med en tanke, nemlig hvordan vi bedre kan understøtte, at arbejdspladser møder hinanden i deres problemstillinger. Vi kunne nemlig se, at det var en væsentlig faktor for, hvordan de kom videre med deres udfordringer, siger Mads Kristoffer Lund.

Tre handlinger til succes

I forskningsprojektet, som hedder Styrket Evidensbaseret Arbejdsmiljøpraksis (SEAP), har forskerne udarbejdet tre specifikke trin – de såkaldte handlinger – som kan sikre en god oversættelse fra forskning til praksis.

De tre handlinger er:

1. Tydeliggør problemet: Gør den eksisterende praksis på arbejdspladsen synlig. Skriv det gerne ned eller illustrer med fotos eller video. På den måde styrkes muligheden for kvalificeret dialog med forskningen.
2. Find viden, der kan løse problemet: Relatér relevant viden fra forskning til den beskrevne praksis og brug den til at finde nye løsninger.
3. Indarbejd løsninger i arbejdet: Sørg for at indarbejde de nye løsninger i de eksisterende strukturer omkring praksissen. Det kan for eksempel være ved at skrive den ind i de procedurer og instruktioner, der guider opgaveløsningen eller arbejdsmiljøarbejdet.

Forskerne understreger vigtigheden af, at alle tre handlinger gennemføres, før den forskningsbaserede viden er effektivt oversat til arbejdspladsen.

- Vi ser, at hvis forskningen skal i spil, så skal arbejdspladserne kunne finde forskningsformidling, som matcher deres konkrete behov i et sprog, som er forståeligt. Forskning formidles ofte i et andet sprogligt univers, og her bliver kommunikationsfolk og de arbejdsmiljøprofessionelle et vigtigt bindeled til arbejdspladserne, siger Ole Henning Sørensen, der er chefkonsulent på NFA og projektleder på projektet. Han fortsætter:

- Men arbejdsmiljøgruppen eller HR-konsulenten er også helt centrale, fordi løsninger, der ikke implementeres ude hos medarbejderne, nytter ikke ret meget.

Kontakt