En god vagtplan er en retfærdig vagtplan: Ny rapport afdækker vagtplanlægning på hospitaler
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 20-05-2026
Hospitalsansattes muligheder for indflydelse på deres egen arbejdstid opstår i tæt samspil mellem vagtplanlæggere og medarbejderen selv. IT-vagtplanlægningsprogrammer spiller også en stor rolle. Det viser en ny rapport fra NFA.
På arbejdspladser med døgnbemanding er der mange hensyn at tage, når vagtplanen skal gå op.
Der skal både være de rette kvalifikationer og det nødvendige antal medarbejdere til stede, og arbejdstidsreglerne skal overholdes. Samtidig har medarbejderne også mulighed for at indgive ønsker til, hvordan deres vagter planlægges.
I en ny rapport belyser forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvordan hospitalsmedarbejdere med aften- og natarbejde kan få indflydelse på deres egne vagtplaner gennem brug af IT-vagtplanlægningsprogrammer.
Formålet med undersøgelsen var at få et indblik i forskellige måder, hvorpå medarbejderne kan få indflydelse på deres egne vagtplaner. Forskerne har interviewet i alt 15 medarbejdere, som arbejder med vagtplanlægning eller har særligt kendskab til de IT-programmer, der bruges til løbende at fastlægge vagtplanerne.
Undersøgelsen viser, at vagtplanlægning er en kompliceret proces, hvor mange brikker skal gå op, så vagtplanen kan tilgodese medarbejdernes ønsker, og selvfølgelig samtidig dække den enkelte afdelings bemandingsbehov.
Det fortæller Marie Tolver Nielsen, der er videnskabelig assistent på NFA og står bag dataindsamlingen i undersøgelsen.
- Vi undersøgte specifikt, hvordan vagtplanlægningen foregår, og hvordan medarbejderne bliver involveret i dette på døgnbemandede afdelinger. Vores fund kan have interesse for andre arbejdspladser, hvor medarbejderne har skiftende arbejdstider eksempelvis i ældreplejen, industrien eller transportsektoren, forklarer Marie Tolver Nielsen.
Indflydelse på mange forskellige måder
Fundene viser, at medarbejdernes indflydelse kan komme til udtryk på flere måder. Udover de aftaler, som indgås ved ansættelsen, kan medarbejderne for eksempel angive faste ønsker, løbende gå i dialog med vagtplanlæggeren eller ønske bestemte vagter, mens vagtplanen laves. Når planen er lagt, kan de ofte bytte vagter med hinanden.
Forskning viser, at indflydelse på egen arbejdstid kan have stor betydning for medarbejderes trivsel. Det kan være særlig vigtigt, når personer, der arbejder om aftenen eller om natten, skal balancere arbejdet med familieliv, fritidsaktiviteter og søvn.
- Vagtplanlæggerne fortalte, at de gør sig umage for at få medarbejderens ønsker til vagtplanen til at gå op i en hverdag, hvor skiftende arbejdstider er et vilkår. Hvis jeg skal fremhæve en ting, som vagtplanlæggerne lagde særlig vægt på, var det, at det skaber værdi for medarbejderne at kunne få fri, når de ønsker fri, siger Marie Tolver Nielsen.
IT-vagtplanlægningsprogrammer kan ikke stå alene
I rapporten kigger forskerne også nærmere på, hvordan IT-vagtplanlægningsprogrammer kan understøtte og strukturere vagtplanlægningen. De kan bruges til at give medarbejderne mulighed for at påvirke deres egen vagtplan. Dette gælder særligt, når programmerne bliver anvendt til at ønske vagter og fri – og eventuelt også til at bytte vagter.
Det er ikke IT-vagtplanlægningsprogrammet alene, der former medarbejdernes indflydelse på egne vagtplaner. Det er et resultat af samspillet mellem IT-vagtplanlægningsprogrammet, vagtplanlæggere, lovgivning, organisatoriske rammer, kulturelle praksisser, medarbejderrelationer og individuelle præferencer. Her er den løbende dialog vigtig:
- De vagtplanlæggere, som jeg har talt med, fortæller, at medarbejderne kan få indflydelse på deres vagtplan gennem IT-vagtplanlægningsprogrammer, men også ved for eksempel at skrive en e-mail med ønsker, stikke hovedet ind forbi vagtplanlæggeren eller ved at notere et ønske på en seddel på vagtplanlæggerens kontor, siger Marie Tolver Nielsen.
En god vagtplan er en retfærdig vagtplan
Fælles for vagtplanlæggerne er, at de beskriver en god vagtplan som en retfærdig vagtplan. Retfærdighed forstås som en plan, hvor aften- og nattevagter fordeles ligeligt mellem medarbejderne, samtidig med at den enkelte får tilstrækkelige pauser og sammenhængende fri, så der er mulighed for at restituere.
Vagtplanlæggerne understreger, at vagtplanen skal være god både for medarbejdere, der bruger deres mulighed for at ønske, og for de medarbejdere, der ikke gør. Samtidig fremhæver de, at en god vagtplan skal gå op med respekt for kerneopgaven og driften på afdelingen.
Vagtplanlæggere fortæller også, at det har betydning for dem at vide, hvorfor en medarbejder har ønsket fri på et bestemt tidspunkt. På den måde kan de nemlig prioritere mellem forskellige ønsker og imødekomme det, de vurderer, er vigtigst for medarbejderne.
Kan mere indflydelse på arbejdstid mindske risici ved natarbejde?
Rapporten er første del af et større forskningsprojekt Influence on Working Hours and the Impact on Sleep and Health (IWISH), der skal undersøge om øget indflydelse på egen arbejdstid kan mindske de negative konsekvenser for helbredet, som er forbundet med at arbejde om natten.
- Vi ved, at natarbejde kan føre til blandt andet flere sygedage og dårligere helbred, og at der er stor efterspørgsel blandt arbejdsgiverne på at finde løsninger, der kan gøre det sikrere og sundere at arbejde om natten. Det håber vi at kunne bidrage til, siger Kirsten Nabe-Nielsen, der er seniorforsker på NFA og står bag IWISH-projektet.
Næste skridt er at undersøge betydningen af indflydelse på egne arbejdstider ud fra medarbejdernes perspektiv. Her dykker forskerne ned i, om indflydelse på egne arbejdstider har en positiv betydning for oplevelsen af arbejdsmiljøet og for objektivt målte indikatorer for søvn og sygdomsrisiko.
Professor Anne Helene Garde, der leder arbejdstidsforskningen på NFA, ser frem til projektets resultater og siger:
- Både natarbejde og medarbejderindflydelse på egne arbejdstider fylder rigtig meget for arbejdsmarkedets parter, og det er vigtigt for NFA at kunne byde ind med evidensbaseret viden om dette emne, som kan gøre en forskel ude i praksis.
Om studiet
Rapporten er udarbejdet som en del af forskningsprojektet Influence on Working Hours and the Impact on Sleep and Health (IWISH). Her undersøger forskere fra NFA, om øget indflydelse på egen arbejdstid kan mindske de helbredsmæssige konsekvenser af natarbejde og forbedre arbejdsmiljøet for medarbejdere, der arbejder om natten.
Rapporten bidrager til projektet ved at give eksempler på, hvordan vagtplanlægning kan foregå set fra nøglepersoner og vagtplanlæggeres perspektiv. IT-vagtplanlægningsprogrammer anses her som et instrument, som kan anvendes til at involvere medarbejderne i planlægningen af deres vagter og herigennem øge deres indflydelse på vagtplanen.
Sådan gjorde forskerne
Data blev indsamlet gennem 15 interviews med nøglepersoner og vagtplanlæggere fra alle fem regioner i Danmark.
Informanterne blev rekrutteret via NFA’s følgegruppe for forskning i arbejdstid. Interviewene varede mellem 24 og 86 minutter og blev gennemført via telefon, online eller som fysiske interviews på arbejdspladsen.
Interviewene blev optaget, transskriberet og analyseret ved hjælp af en tematisk netværksanalyse for at identificere centrale temaer i, hvordan IT-vagtplanlægningsprogrammer anvendes, og hvilke faktorer der påvirker medarbejdernes indflydelse på arbejdstiden.
Ekstern finansiering
Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden
Styrker og begrænsninger ved studiet
Undersøgelsen medtager ikke medarbejdernes perspektiver, men beskriver vagtplanlægningsprocessen set fra nøglepersoner og vagtplanlæggeres perspektiver. Den samlede forskning i IWISH-projektet vil også inkludere medarbejderes oplevelse af indflydelse på deres egen arbejdstid. Undersøgelsen bidrager til forskningsprojektet ved at belyse vagtplanlægningsprocessen og den kontekst, som den finder sted i. Dette kan styrke forståelsen af resultater fra spørgeskemaundersøgelser med simple mål for medarbejdernes indflydelse og nuancere fortolkningen af resultaterne fra denne type undersøgelser.
Kilde
Marie Tolver Nielsen, Mikkel Munksgaard Andersen, Kristine Tarp, Anne Helene Garde, Kirsten Nabe-Nielsen.
