Ny forskning: Hvad koster det, når seniorer føler sig fysisk og psykisk nedslidt?
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 23-05-2026
Fysisk og psykisk nedslidning blandt seniorer forkorter arbejdslivet og koster samfundet milliarder af kroner årligt i tabt produktion. Det viser ny rapport fra NFA, der for første gang ser samlet på mulige årsager, konsekvenser for arbejdslivet og de økonomiske omkostninger ved oplevet nedslidning.
Når seniorer over 50 år oplever høj fysisk eller psykisk nedslidning, forkorter det deres arbejdsliv med flere år. Det koster samfundet adskillige milliarder af kroner hvert år på grund af tabt produktion.
En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) estimerer, at en 50-årig, som oplever høj fysisk nedslidning, har 5,6 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet fysisk nedslidning. For en 50-årig med moderat fysisk nedslidning er reduktionen 2,6 år.
En 50-årig med høj oplevet psykisk nedslidning har 3,8 færre arbejdsår end en 50-årig med lav oplevet psykisk nedslidning. For 50-årige med moderat psykisk nedslidning viser analysen en reduktion på 1,4 år.
Tabte år løber op i milliardtab
Den økonomiske omkostning for samfundet på grund af moderat og høj fysisk nedslidning blandt seniorer – målt i produktionstab – svarer til 9,9 milliarder kroner årligt.
For moderat og høj psykisk nedslidning er omkostningen 8,9 milliarder kroner årligt. I begge tilfælde er tallene udregnet ved at sammenligne moderat og høj nedslidning med lav nedslidning.
Tabt produktion er i rapporten udregnet som den økonomiske værdi, der går tabt, når medarbejdere med moderat og høj nedslidning - sammenlignet med seniorer med lav nedslidning - er kortere tid i arbejde.
Menneskeligt og økonomisk klogt med godt arbejdsmiljø
Der findes ikke en diagnose for nedslidning, og derfor tager rapporten udgangspunkt i seniorers oplevede grad af fysisk og psykisk nedslidning baseret på spørgeskemabesvarelse.
Men rapporten giver et fingerpeg om, hvad nedslidning koster, og hvorfor det derfor giver mening at forbedre og udvikle arbejdsmiljøet, lyder det fra forskerne.
- Vores forskning viser, at man skal tage det seriøst og lytte, når mennesker ude på arbejdspladserne føler sig nedslidte. Det har nemlig konsekvenser i form af kortere arbejdsliv og tabt produktion, siger Lars L. Andersen, professor på NFA, som står bag den nye rapport.
Konservativ udregning
Den nye rapport bygger på to delundersøgelser. Den første inkluderer spørgeskemaer fra 8.253 beskæftigede seniorer på over 50 år, som er fulgt over en toårig periode fra 2020 til 2022. Seniorerne er blandt andet spurgt ind til det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, samt oplevelsen af nedslidning.
Den anden undersøgelse har set på data om for eksempel aktivt arbejde, sygefravær, ledighed og førtidspension fra 13.447 seniorer i alderen 50-66 år. Personerne har svaret på spørgeskemaer i 2022 og er derefter fulgt i registre fra 2022-2024.
Rapporten er en del af forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv, hvor en række forskere undersøger fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Projektet er finansieret af TrygFonden.
NFA’s Arbejdsmiljøøkonomi-afdeling står bag de økonomiske beregninger, som er baseret på individuelle lønoplysninger og omfatter det direkte produktionstab som følge af kortere tid på arbejdsmarkedet og indirekte omkostninger relateret til øget sygefravær og ledighed. Beregningerne er en fremskrivning af, hvor meget forskellige aldersgrupper har været i beskæftigelse, ramt af sygefravær og ledighed i perioden 2022-2024.
Ifølge forskerne er beregningerne konservative.
- Beløbene er sandsynligvis højere, da vores beregninger ikke inkluderer en række faktorer. Det drejer sig om udgifter til sundhedssystemet, sociale omkostninger til hjælpemidler som høreapparater og kørestole, og den reducerede livskvalitet, som nedslidning medfører for den enkelte, siger Jacob Pedersen, der er seniorforsker i Arbejdsmiljøøkonomi på NFA.
Hvilke risikofaktorer kan påvirke nedslidning?
Høj fysisk anstrengelse i arbejdet er den stærkeste risikofaktor for, at man to år senere føler sig fysisk nedslidt. Det stemmer godt overens med tidligere forskning, som viser, at høje fysiske krav i arbejdet øger risikoen for smerter i kroppen, sygefravær og tidligere tilbagetrækning.
Høj fysisk anstrengelse i arbejdet er et udtryk for, at de fysiske krav i arbejdet er for høje i forhold til, hvad man kan klare. Det kan variere fra medarbejder til medarbejder, og kan også ændre sig igennem livet.
Ser man på psykisk nedslidning, så er resultaterne mere komplekse. Her er der en cocktail af faktorer i spil. Blandt andet spiller konflikter mellem arbejde og privatliv, manglende rolleklarhed, følelsesmæssige krav samt mangel på støtte og anerkendelse fra ledelsen en rolle.
Det er ifølge forskerne det samlede psykosociale arbejdsmiljø, der har størst betydning.
- Man kan tale om en cocktail af risikofaktorer i det psykiske arbejdsmiljø, der øger risikoen for psykisk nedslidning. Der er heldigvis en lang række af faktorerne i det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der kan forbedres i praksis med en målrettet indsats, siger Lars L. Andersen.
Hvad kan man gøre i praksis?
Hvis man som arbejdsplads vil sætte ind og arbejde med de fysiske forhold, kan man for eksempel sætte ind med bedre organisering af arbejdet, tekniske hjælpemidler og fysisk træning.
- Skal man se på det psykiske arbejdsmiljø, så er de centrale 10 faktorer, som vi har set på, oplagte steder, som både arbejdstager og arbejdsgiver i fællesskab kan tage fat på for at målrette arbejdsmiljøindsatsen, siger Lars L. Andersen.
De 10 faktorer, som spiller ind på det psykiske arbejdsmiljø, omfatter for eksempel anerkendelse, kollegial støtte, indflydelse og udviklingsmuligheder.
Lars L. Andersen peger også på, at forskning fra NFA tidligere har vist, at travlhed og høje følelsesmæssige krav ikke automatisk er lig med et dårligt arbejdsmiljø . Det er kombinationen af flere psykiske faktorer, som spiller ind.
NFA har udviklet en række praktiske værktøjer for både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, der kan anvendes ude op arbejdspladserne.
FAKTA
Færre arbejdsår og produktionstab
Færre arbejdsår:
- En 50-årig med høj oplevet fysisk nedslidning har 5,6 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet fysisk nedslidning.
- En 50-årig med oplevet moderat fysisk nedslidning har 2,6 år færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet fysisk nedslidning.
- En 50-årig med høj oplevet psykisk nedslidning har 3,8 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet psykisk nedslidning.
- En 50-årig med oplevet moderat psykisk nedslidning har 1,4 færre år på arbejdsmarkedet sammenlignet med en 50-årig med lav oplevet psykisk nedslidning.
Årligt produktionstab i Danmark:
- 4,6 mia. kr. ved moderat oplevet fysisk nedslidning.
- 5,3 mia. kr. ved høj oplevet fysisk nedslidning.
- 3,9 mia. kr. ved moderat oplevet psykisk nedslidning.
- 5,0 mia. kr. ved høj oplevet psykisk nedslidning.
Hvor mange føler sig nedslidte?
- I 2022 svarede cirka otte procent af seniorerne, at de føler sig fysisk nedslidte i høj eller meget høj grad.
- I 2022 svarede cirka seks procent af seniorerne, at de føler sig psykisk nedslidte i høj eller meget høj grad.
Begrebet nedslidning
Der findes ingen diagnose på nedslidning. Rapporten anvender derfor selvvurderet nedslidning ud fra spørgsmålene ”Føler du dig fysisk nedslidt?” og ”Føler du dig psykisk nedslidt?” med svarmulighed på en 5-punkts skala fra slet ikke til i meget høj grad.
SeniorArbejdsLiv har tidligere dokumenteret, at fysisk og psykisk nedslidning er forskellige begreber:
1) Følelsen af fysisk nedslidning er primært karakteriseret ved høj fysisk anstrengelse i arbejdet, hyppige smerter der begrænser arbejdsevnen, nedsat vitalitet og dårligt selvvurderet helbred
2) Følelsen af psykisk nedslidning er primært karakteriseret ved stress der begrænser arbejdsevnen, høj psykisk anstrengelse i arbejdet, nedsat vitalitet og dårligt mentalt helbred.
10 centrale faktorer i det psykiske arbejdsmiljø som undersøgelsen anvender
- Retfærdighed
- Anerkendelse blandt kolleger
- Samarbejde og kollegial støtte
- Indflydelse
- Følelsesmæssige krav
- Rolleklarhed
- Støtte og anerkendelse fra ledelsen
- Konflikter mellem arbejde og privatliv
- Udviklingsmuligheder
- Kvantitative krav
Om studiet
Den demografiske udvikling i Danmark har igennem mange år vist en stigende
middellevetid og en større andel af borgere over 65 år i befolkningen. Dette har ført til en samfundsdebat om ældre arbejdstageres position på jobmarkedet. ”Nedslidning” har fyldt meget i disse debatter, og mange mennesker har udtrykt bekymring for, om de kan holde til at arbejde til en høj alder.
Rapporten belyser risikofaktorer i arbejdsmiljøet samt konsekvenser af nedslidning i Danmark blandt seniorer. Rapporten dokumenterer, at oplevet fysisk og psykisk nedslidning er adskilte fænomener, der knytter sig til forskellige risikofaktorer i arbejdsmiljøet.
Rapporten viser, at der er et forebyggelsespotentiale i at forbedre arbejdsmiljøet, særligt i forhold til at reducere fysiske arbejdskrav samt forbedre det samlede psykosociale arbejdsmiljø. Rapporten viser både et menneskeligt og økonomisk rationale for at prioritere forebyggende arbejdsmiljøindsatser for at sikre, at flere kan arbejde til en højere alder.
Sådan gjorde forskerne
Rapporten er baseret på data fra forskningsprojektet SeniorArbejdsLiv. Den bygger på dels på en prospektiv kohorte af 8.253 beskæftigede seniorer over 50 år, fulgt fra 2020 til 2022 med spørgeskemaer og dels registerdata fra 13.447 seniorer i alderen 50-66 år fra 2022, som er fulgt over en toårig periode.
Der findes ingen diagnose for nedslidning, og nedslidning er derfor målt som selvvurderet fysisk og psykisk nedslidning på en 5-punkts skala.
Der er anvendt prospektive analyser, hvor forskerne følger udviklingen over tid, for at identificere faktorer, der hænger sammen med øget risiko for fysisk og psykisk nedslidning. I analysen om risikofaktorer for nedslidning er der kontrolleret for alder, køn og højest fuldførte uddannelse, som alle er baseret på registeroplysninger. Herudover er der kontrolleret for graden af hhv. fysisk og psykisk nedslidning ved baseline fra spørgeskemaet. Der er også kontrolleret for livsstil (rygning og fysisk aktivitet i fritiden). For at sikre repræsentativitet er populationsestimaterne desuden vægtet efter alder, køn, uddannelse, region, herkomst, familietype og familiens disponible indkomst. I analysen af konsekvenser af nedslidning er der kontrolleret for køn, BMI, rygning, jobtype, familietype, oprindelse, sektor, uddannelse og antal spørgeskemarunder.
Der er anvendt spørgeskemadata koblet til Danmarks Statistiks registre, og der blev anvendt en analysemetode, som gør det muligt at beregne forventet arbejdslivslængde og tid i forskellige situationer på arbejdsmarkedet (ELMA-metoden).
De økonomiske beregninger er baseret på individuelle lønoplysninger, som er justeret, så alle beløb kan sammenlignes i 2024-priser. Rapporten er fagfællebedømt af tre forskere.
I spørgeskemaerne har respondenterne vurderet, om de føler sig hhv. fysisk og psykisk nedslidte gennem følgende to spørgsmål, som tidligere er anvendt i SeniorArbejdsLiv: 1) Føler du dig fysisk nedslidt? 2) Føler du dig psykisk nedslidt? For begge spørgsmål er der anvendt en 5-punkts svarskala fra ”slet ikke” til ”I meget høj grad”.
Der er yderligere anvendt to spørgsmål om hhv. fysisk og psykisk anstrengelse i arbejdet: 1) Hvor fysisk anstrengende oplever du dit nuværende arbejde? 2) Hvor psykisk anstrengende oplever du dit nuværende arbejde? For begge spørgsmål er der anvendt en svarskala fra 0-10.
Herudover indgår der 10 faktorer i spørgeskemaet relateret til det psykiske arbejdsmiljø: Retfærdighed, Anerkendelse blandt kolleger, Samarbejde og kollegial støtte, Indflydelse, Følelsesmæssige krav, Rolleklarhed, Konflikter mellem arbejde og privatliv, Udviklingsmuligheder og Kvantitative krav.
I rapportens anden del analyseres konsekvenserne af oplevelsen af hhv. fysisk og psykisk nedslidning i forhold til arbejdsmarkedstilknytning og økonomiske omkostninger. Der anvendes samme spørgsmål om nedslidning som i Del 1, og der kategoriseres i tre grupper: 1) Lav nedslidning: "Slet ikke" eller "I mindre grad", 2) Moderat nedslidning: "I nogen grad", 3) Høj nedslidning: "I høj grad" eller "I meget høj grad". Denne kategorisering anvendes gennemgående i alle arbejdslivs- og økonomiske analyser, hvor gruppen med lav nedslidning udgør referencegruppen.
Finansiering
SeniorArbejdsLiv-projektet er finansieret af TrygFonden.
Styrker og begrænsninger ved studiet
Studiet har flere styrker. Det er en styrke, at studiet følger seniorerne frem i tid og bruger registerdata til opfølgning, hvilket gør det muligt at undersøge tidsmæssige sammenhænge mellem arbejdsmiljøfaktorer og udviklingen af nedslidning.
Den store stikprøvestørrelse på over 8.000 personer i deltagergruppen giver tilstrækkelig statistisk styrke til at identificere selv relativt små effekter, og gruppen er i overvejende grad sammenlignelig med den repræsentativ population af beskæftigede personer over 50 år i Danmark. Anvendelsen af robuste statistiske metoder, herunder forskellige modelspecifikationer, styrker validiteten af fundene.
Koblingen mellem spørgeskemadata og Danmarks Statistiks registre en betydelig styrke, idet det muliggør objektiv opfølgning af arbejdsmarkedstilknytning uden afhængighed af selvrapporterede data. Den store stikprøvestørrelse på over 13.000 personer giver tilstrækkelig statistisk styrke til at identificere relevante sammenhænge. Det er en styrke, at analysen udover at kontrollere for oplysninger fra registrene (uddannelse, alder, køn osv.) også kontrollerer for selvrapporterede livsstilsfaktorer (rygning og fysisk aktivitet i fritiden), som ikke findes i registrene.
Undersøgelsen har også visse begrænsninger.
En begrænsning er, at der ikke findes nogen dansk eller international diagnose for nedslidning. Nedslidning er derfor baseret på selvrapportering, hvilket betyder, at det er medarbejderens egen oplevelse eller følelse af at være nedslidt.
Undersøgelsen fokuserer på arbejdsmiljøet og inkluderer ikke bredere livsstilsfaktorer, udover rygning og fysisk aktivitet i fritiden, hvorfor vi ikke kan udelukke, at sådanne forhold også kan være risikofaktorer for nedslidning. Det er dog tidligere i en tværsnitsundersøgelse påvist, at livsstilsfaktorer har en meget svag sammenhæng med følelsen af nedslidning.
Den relativt korte opfølgningstid på 2 år i kan være en begrænsning, da udviklingen af nedslidning sandsynligvis er en langsom proces, der kan tage flere år. En længere opfølgningsperiode ville potentielt kunne afdække stærkere sammenhænge og fange mere af den langsigtede udvikling.
De økonomiske beregninger bygger på en række antagelser, herunder at en persons løn afspejler deres produktionsværdi, samt faste estimater for lønstigningsrater og diskonteringsrenter. Ændringer i disse parametre vil betyde, at de samlede økonomiske beløb ændrer sig. Forskellene mellem grupperne vil dog sandsynligvis være nogenlunde de samme.
Kilde
Lars Louis Andersen, Annette Meng, Karina Glies Vincents Seeberg, Emil Sundstrup og Jacob Pedersen
Hent faktaark
Få et kort overblik over nedslidning.
