Tekniske målinger viser potentiale i at styrke jobrokering på svineslagterier
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 22-05-2026
Målinger fra et dansk svineslagteri viser, at produktionslinjens arbejdsstationer påvirker kroppen forskelligt. Det kan danne grundlag for at forbedre de rokeringsplaner, som slagteriarbejdere allerede arbejder efter, og potentielt styrke arbejdsmiljøet.
En tidlig morgen i en kølig produktionshal går slagteriarbejdet i gang. Transportbåndet fører kødstykkerne fra station til station, mens udskæringen sker trin for trin. Slagteriarbejderne gentager derfor de samme bevægelser mange gange i løbet af dagen – ofte med krav til kraft, præcision og ensidig brug af de samme muskelgrupper.
For at skabe variation i arbejdet er jobrokering allerede helt almindelig praksis på slagterier, hvor slagteriarbejderne systematisk skifter mellem arbejdsstationer efter en rokeringsplan.
For at få mest effekt af jobrokering er det vigtigt, at medarbejderne rokerer mellem arbejdsstationer, der påvirker kroppen forskelligt. På den måde skabes der variation i brug af muskler og led. Men hvilke arbejdsstationer, der påvirker forskellige kropsdele, er svært at vurdere med det blotte øje.
Kortlægning med tekniske målinger
Slagteribranchen har i mange år arbejdet med at kortlægge og vurdere de fysiske belastninger i arbejdet. For at styrke dette arbejde med et mere forskningsbaseret grundlag tog Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg kontakt til forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Derfra gik der ikke længe, før NFA-forskere blev inviteret indenfor på et svineslagteri og gennemførte tekniske målinger af slagteriarbejdet.
Formålet var at kortlægge, hvordan de enkelte arbejdsstationer langs transportbåndet påvirker forskellige kropsdele – den såkaldte fysiske eksponering på hver arbejdsstation. Den fysiske eksponering omfatter grad af aktivitet og bevægelser i muskler og led.
Forskernes tekniske målinger viser, at der er væsentlige forskelle på den fysiske eksponering mellem visse arbejdsstationer. På slagteriet rokerer slagteriarbejderne hver halve time mellem 12 arbejdsstationer, så alle medarbejdere når forbi alle arbejdsstationer i løbet af en arbejdsdag. Selvom den nuværende rokeringsplan allerede bidrager til variation i fysisk eksponering, peger forskerne på, at den potentielt kan styrkes ved at justere rækkefølgen.
Hvad er jobrokering?
Jobrokering er en tilgang til at forebygge smerter i muskler og led, hvor medarbejdere skifter mellem arbejdsopgaver med forskellige fysiske eksponeringer i løbet af arbejdsdagen
For at rokering mellem forskellige arbejdsstationer kan være et potentielt effektivt forebyggelsestiltag, skal der være forskel i den fysiske eksponering mellem de arbejdsopgaver, medarbejderne rokerer imellem. Samtidig skal opgaver, der adskiller sig i fysisk eksponering, også udgøre en betydelig del af produktionstiden. Hvis de kun udgør en mindre del af dagen, bliver det sværere at lave en rokeringsordning, der giver en tydelig og balanceret variation.
Viden om fysisk eksponering på tværs af arbejdsstationer og kropsregioner kan være vigtig, når jobrokering skal tilrettelægges. Den viden kan nemlig bruges til at skabe mest mulig variation i arbejdet. Og det er afgørende, hvis jobrokeringen skal udnytte de muligheder, der er for variation i arbejdet.
- For at jobrokering kan fungere som et potentielt effektivt forebyggelsestiltag, skal der være en forskel i fysisk eksponering mellem forskellige arbejdsstationer, siger Emil Sundstrup, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag studiet, og fortsætter:
- Vores studie kan give et bedre grundlag for at optimere jobrokeringsordninger på slagteriet.
Målinger i tråd med medarbejdernes oplevelser
Udover de tekniske målinger spurgte forskerne også medarbejderne, hvor fysisk anstrengende de oplevede de enkelte arbejdsstationer. Og da forskerne sammenlignede medarbejdernes svar med målingerne, viste det, at der var en tydelig sammenhæng.
- Medarbejdernes oplevelse af den fysiske anstrengelse ved de forskellige arbejdsstationer stemte ret godt overens med vores tekniske målinger. Derfor kan det give anledning til, at arbejdspladser spørger medarbejderne om, hvor fysisk anstrengende de oplever de forskellige arbejdsstationer. Den viden kan bruges til at styrke rokeringsordningen, siger Mikkel Brandt Petersen, der er seniorforsker på NFA og en af forskerne bag studiet.
Kan bidrage til det forebyggende arbejde
Resultaterne tyder på, at det i praksis kan være muligt at justere rokeringsplanen, så medarbejderne får styrket variation i de fysiske eksponeringer i løbet af arbejdsdagen. Mere variation kan være relevant, fordi ensidigt kraftbetonet arbejde over tid kan øge risikoen for muskel- og ledsmerter.
Resultaterne peger også på, at medarbejdernes vurderinger af fysisk anstrengelse kan være et anvendeligt og omkostningseffektivt værktøj i den praktiske planlægning og optimering af jobrokering.
En rokeringsplan, der i højere grad udnytter forskellene i eksponering mellem stationerne, kan derfor potentielt bidrage til at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde på slagterier.
Forskernes råd til jobrokering
Vil I indføre rokering på jeres arbejdsplads? Her er forskernes tre generelle råd til overvejelser, der kan hjælpe jer på vej:
- Er der forskel i den fysiske eksponering på de forskellige arbejdsstationer?
Det giver kun mening at rokere, hvis der er forskel på, hvordan arbejdsstationerne påvirker de forskellige kropsdele. Brug eventuelt tekniske målinger eller spørg medarbejderne for at få viden om dette. - Kan I ændre på rækkefølgen af rokering mellem arbejdsstationer?
Hvis der er flere arbejdsstationer i træk, som giver høj eksponering, så overvej at ændre i rækkefølgen, så medarbejderen veksler mellem stationer der påvirker forskellige kropsdele. - Kan I ændre på, hvor ofte der rokeres mellem arbejdsstationer?
Overvej, hvor ofte I rokerer, og om I bør rokere med forskelligt interval – afhængigt af, hvordan den enkelte arbejdsstation påvirker kroppen.
Om studiet
Et arbejdsmiljøinitiativ
På baggrund af et initiativ fra Slagteribranchens Arbejdsmiljøudvalg (SAU) er projektet gennemført i et samarbejde mellem Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) for Transport, Service – Turisme og Jord til Bord.
Projektet er finansieret med en bevilling fra BFA Transport, Service-Turisme og Jord til Bord og Slagteri- og fødevareindustriens Uddannelses- og Samarbejdsfond til NFA.
Derudover er undersøgelsen gennemført i samarbejde med det deltagende slagteri, som har stillet arbejdsplads og medarbejdere til rådighed for projektet.
Sådan gjorde forskerne
Forskerne gennemførte tekniske målinger af muskelaktivitet og bevægelse blandt slagteriarbejdere på to afdelinger: Kam-båndet og det Indre Pakkeri. I alt deltog 25 medarbejdere, som udførte arbejdsopgaver ved alle relevante arbejdsstationer. Blandt deltagerne var 16 fra Kam-båndet og ni fra det Indre Pakkeri. Ved hjælp af trådløse sensorer og videooptagelser blev den fysiske eksponering målt for specifikke muskler og led, nemlig lænderyg, forsiden af skulderen, nakke/øvre skulder, overarm og underarm. Som noget nyt kombinerede forskerne målinger af muskelaktivitet og bevægelser til én samlet score for hvert kropssegment og for kroppen samlet set. Det gav et samlet mål for den fysiske eksponering ved de enkelte arbejdsstationer.
Efter hver arbejdsstation angav medarbejderne selv, hvor fysisk anstrengende arbejdet havde været, hvilket supplerede de tekniske målinger.
Styrker og begrænsninger ved studiet
En væsentlig styrke ved undersøgelsen er brugen af præcise tekniske målinger af både muskelaktivitet og bevægelse i kroppen. Det giver et nuanceret og objektivt billede af, kroppens fysiske eksponering ved forskellige arbejdsstationer. Samtidig er det en styrke, at alle deltagende medarbejdere gennemførte alle arbejdsstationer, hvilket giver et solidt grundlag for at sammenligne den fysiske eksponering på tværs.
Undersøgelsen har dog også begrænsninger. Den er gennemført på ét slagteri, og resultaterne kan derfor ikke uden videre generaliseres til hele branchen, da afdelinger kan være forskellige. Derudover er antallet af deltagere i det Indre Pakkeri relativt lavt, hvilket giver mindre datagrundlag i denne afdeling.
Undersøgelsen kan heller ikke svare konkret på, hvilke langtidseffekter en ændret rokeringsplan vil have på at forebygge smerter i muskler og led. Studiet kortlægger alene arbejdsstationernes fysiske eksponering og peger på, et potentiale for øget variation ved en justeret rækkefølge i rokeringen ud fra et teoretisk perspektiv.
Kilde
Mikkel Brandt, Sandra Schade Jacobsen, Sebastian Laigaard Skals, Markus Due Jakobsen, Lars Louis Andersen, Emil Sundstrup (2026)
Rokering i balance: Måling og variation af fysiske belastninger i slagteribranchen
