Forskere undersøger arbejdsmiljøets betydning for kvinder i fertilitetsbehandling
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 13-10-2026
Hvordan påvirker fertilitetsbehandling kvinders arbejdsliv og risiko for langtidssygefravær? Det er forskere fra NFA i gang med at undersøge i et nyt projekt.
Sorg, håb, fortvivlelse, udmattelse, optimisme, skuffelse.
Det kan være opslidende at være i fertilitetsbehandling. Foruden hormonindtag, klinikbesøg og indgreb kommer også en tung følelsesmæssig bagage, der kan være præget af lige dele forventning og skuffelse. Sideløbende med behandlingsforløbet fortsætter arbejdslivet.
I et nyt ph.d.-projekt vil forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøge, hvordan fertilitetsbehandling påvirker kvinders risiko for langtidssygefravær – herunder hvilke psykiske og fysiske faktorer i arbejdet der hænger sammen med øget sygefravær. Det skal give viden om, hvordan arbejdspladser potentielt kan understøtte kvinder i fertilitetsbehandling og skabe bedre rammer for deres arbejde.
- Fertilitetsbehandling foregår ikke isoleret fra resten af livet. For mange finder behandlingen sted samtidig med, at de skal passe et arbejde. Vi vil undersøge, om fertilitetsbehandling hænger sammen med risikoen for langtidssygefravær, hvilken rolle arbejdsmiljøet spiller, og hvordan kvinderne selv oplever at få behandling og arbejdsliv til at hænge sammen, siger Marie Raunkjær Christensen, der er ph.d.-studerende på NFA og står i spidsen for forskningsprojektet. Hun fortsætter:
- Den viden kan på sigt være med til at pege på, hvordan arbejdspladser bedst kan understøtte medarbejdere i fertilitetsbehandling.
Marie Raunkjær Christensen vil i sin ph.d. også inddrage oplevelser fra kvinder i fertilitetsbehandling – herunder hvilke behov og barrierer de har oplevet i deres arbejdsliv.
Ph.d.-projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden (AMFF).
Første led i større forskningsprojekt
Ph.d.-projektet markerer startskuddet på et større forskningsprojekt, hvor forskere fra NFA vil undersøge, hvordan arbejdet kan tilpasses de arbejdslivsfaser, medarbejderne gennemgår. Gennem et langt arbejdsliv vil der nemlig være perioder, hvor ens behov, kapacitet eller mulighed for at gå på arbejde kan blive påvirket.
Fertilitetsbehandling er bare ét eksempel på de forskellige livsfaser og livssituationer, der kan påvirke os. I løbet af et langt arbejdsliv vil der også være andre vigtige livsfaser såsom tilbagevenden fra barsel, småbørnsfasen, overgangsalder og rollen som pårørende til en, der er ældre, mistrives eller er syg.
Derfor ser Barbara Egilstrøð, der forsker og leder forskningen i arbejdslivsfaser på NFA, også det nye ph.d.-projekt som et vigtigt skridt mod ny og vigtig viden.
- Hvis vi ønsker at understøtte en sund arbejdsstyrke på danske arbejdspladser, er der brug for viden om, hvordan vi løbende kan organisere arbejdet, så det imødekommer forskellige livsfaser. De færreste har samme fysiske og psykiske kapacitet, fra de er 25 til 65 år. Derfor bør vi se på, hvordan vi kan tilpasse arbejdet, så vi kan understøtte et sundt og godt arbejdsliv, hvor medarbejdere trives og har mulighed for at være bedre tilknyttet arbejdet, siger hun.
