Samfundsmæssigt aftryk
Se eksempler på brug af forskningsbaseret viden fra NFA i praksis
Dokumentation af samfundsmæssigt aftryk af NFA's forskning
Her finder du videnskabelige artikler fra NFA, som dokumenterer, at forskning fra NFA har sat et samfundsmæssigt aftryk.
Oversigten omfatter både
- dokumentation af konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet, som er udviklet i tæt samarbejde med arbejdspladser
- udvikling af metoder, der kan bruges til at undersøge og dokumentere, hvordan viden udveksles mellem forskere og brugere.
Her finder du en samlet oversigt over videnskabelige artikler fra NFA, som dokumenterer, at forskning fra NFA har sat et samfundsmæssigt aftryk.
Herunder er korte omtaler af artiklerne.
Metodeudvikling
-
NFA har udviklet en metode til at måle, hvordan ny forskningsbaseret viden bliver spredt, hvor brugbar den er og i hvor høj grad den bliver anvendt. Målingen er baseret på input fra centrale interessenter via et spørgeskema. Artiklen dokumenterer, at forskningsinstitutioner kan bruge metoden til at evaluere og overvåge, hvordan interessenter bruger deres forskningsviden og giver dermed en indikation af den effekt, som denne viden kan få for samfundet.
-
NFA har udviklet en generisk model til at forstå og evaluere forskningens samfundsmæssige aftryk. Modellen kan hjælpe forskere med at designe forskningen, så den bliver relevant og brugbar. Et centralt bidrag i artiklen er den eksplicitte formulering af antagelser omkring virkningsveje, som styrker den begrebsmæssige klarhed og giver praktisk vejledning til at udvikle og vurdere strategier for samfundsmæssigt aftryk. CoSIR kan anvendes på tværs af forskningsområder og styrker grundlaget for det strategisk arbejde med at styrke og dokumentere forskningens samfundsmæssige aftryk.
-
Forskere fra NFA har med afsæt i 13 reviews kortlagt og analyseret 24 modeller til vurdering af forskningens samfundsmæssige aftryk. Analysen viser, at selv om modellerne typisk beskrev vejene forskning til samfundsmæssigt aftryk, så er de fleste ikke særlig velbegrundede: Kun ni modeller beskriver eksplicitte årsags-sammenhænge, og blot to modeller tydeliggør, hvorfor og hvordan de forventer, at forskning vil skabe et samfundsmæssigt aftryk. Studiet peger således på veje til at styrke grundlaget for at udvikle mere robuste og teoretisk funderede metoder til at forstå og evaluere forskningens samfundsmæssige aftryk.
-
NFA’s forskning har bidraget til at udvikle og validere et nyt redskab til at måle det samfundsmæssige aftryk, som forskningen inden for arbejdsmiljø har haft. Instrumentet, the Societal Impact Instrument: Occupational Health and Safety Research (SII:OHSR), gør det muligt at kvantificere, hvordan forskningsbaseret viden bliver spredt og anvendt – både på institutions- og programniveau. Redskabet er udviklet til tværfaglig arbejdsmiljøforskning, men det kan tilpasses andre forskningsområder og sprog. Redskabet styrker dermed muligheden for at dokumentere, at forskningen har samfundsmæssige betydning.
Konkrete forbedringer i arbejdsmiljøet
-
NFA og et søsterinstitut i Sverige har undersøgt medarbejderes udsættelse for det kræftfremkaldende stof krom 6 i relevante brancher i de to lande ved hjælp af parallelle biomoniteringsstudier. Resultaterne fra studierne viser samstemmende, at især de medarbejdere, der arbejdede med forkromning, var udsat for forhøjede niveauer af krom 6, mens svejsere var udsat for lavere koncentrationer af krom 6. De samstemmende designs og resultater har ført til, at begge lande har kunnet fastsætte lavere evidensbaserede grænseværdier for krom 6 i arbejdsmiljøet og dermed til bedre beskyttelse af medarbejdernes sundhed.
-
NFA har gennem en årrække undersøgt brandfolks udsættelse for røg, sod og partikler under deres uddannelse til røgdykker og afdækket konkrete metoder til at mindske denne udsættelse. Resultaterne førte til, at Beredskabsstyrelsen ændrede deres træningspraksis på flere områder. Opfølgende målinger har vist, at det har reduceret brandfolks udsættelse for røg, sod og partikler under deres uddannelse. Projektet viser, at tæt dialog med praksis om forskningsresultater kan mindske sundhedsmæssige risici for brandfolk. Denne viden er siden blevet spredt i flere faglige artikler.
-
NFA har udviklet og dokumenteret den effekt, som mikrotræning har på smerter i muskler og led i forskellige jobgrupper. Resultaterne medvirkede til, at mikrotræning i 2011-14 blev promoveret gennem en landsdækkende kampagne, 'Job & Krop'. Resultater fra den nationale overvågning af arbejdsmiljøet viser, at antallet af arbejdstagere, der tilbydes mikrotræning på deres arbejdsplads, er steget fra 15- 25 % i periode 2012-2023. Det afspejler det positive udbytte af et løbende samspil mellem forskning og arbejdspladser samt den positive effekt af en kampagne baseret på evidensbaseret forskning.
-
NFA’s forskning i nanosikkerhed har skabt et solidt vidensgrundlag for at forebygge risici ved nanomaterialer i arbejdsmiljøet og omsætte forskning til praksis. Som opfølgning nedsatte Arbejdsmiljørådet en arbejdsgruppe som udarbejdede 23 anbefalinger til sikker håndtering af nanomaterialer i arbejdsmiljøet. Heraf er 21 anbefalinger bragt videre fra forskningen og implementeret i arbejdsmiljøarbejdet. På den måde har forskningen bl.a. bidraget med dokumentation til revurdering af grænseværdier, en national grænseværdi for dieselpartikler, vejledning af myndighed om sikker håndtering af nanomaterialer samt til krav om registrering af nanomaterialer i produkter. Forskningen er formidlet i videnskabelige artikler, oplæg og faktaark målrettet virksomheder. Derudover har NFA også bidraget til udviklingen af det gratis risikovurderingsværktøj NanoSafer.org.