Deltag i forskningsprojektet og styrk arbejdsmiljøet i daginstitutioner
Vi søger kommuner eller enkelte daginstitutioner, som vil være med til at styrke pædagogisk personales trivsel gennem færre smerter og mindre sygefravær.
Nu kan kommuner og daginstitutioner i hele landet deltage i et forskningsprojekt, der skal nedbringe smerter og sygefravær i daginstitutioner. Projektet bygger på Kroppen i Kerneopgaven (KIK), som er udarbejdet i samarbejde med Arbejdsmiljø København og Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune og evalueret af NFA.
Deltag
Har I spørgsmål, eller er I interesserede i, at jeres kommune eller daginstitution skal deltage i projektet? Kontakt chefkonsulent på NFA Ole Henning Sørensen på ohs@nfa.dk
Hvad får I ud af at deltage?
Deltager I i projektet, kan I være med til at styrke daginstitutionsområdet med mere selvhjulpne og bidragende børn samt et forbedret arbejdsmiljø og reduceret sygefravær. Samtidig kan I opnå en økonomisk gevinst. I får adgang til NFA’s materialer med inspiration til løsninger (afprøvet i KIK). I får også indblik i projektets samlede resultater, så I kan bruge læringen direkte i jeres hverdag.
Hvad skal I gøre?
For at deltage skal I sætte tid af til at arbejde med NFAs materialer i en medarbejderinddragende proces og følge op på indsatsen løbende i hverdagen. Det kan være en fordel at få støtte fra en intern eller ekstern konsulent, men er ikke et krav for deltagelse.
Deltagelse indebærer:
- En repræsentant fra jeres daginstitution skal deltage i et introducerende webinar
(ca. 1 time). - I skal i jeres daginstitution gennemføre en workshop på baggrund af NFAs materialer
(ca. 2,5 timer) - Løbende arbejde med og evaluere de handlinger, I beslutter jer for til workshoppen
(for eksempel følge op på stuemøder, 10-20 min pr. stuemøde). - Deltage i en spørgeskemaundersøgelse (10 min pr. medarbejder)
- Dele institutionens sygefraværsdata med forskerne fra NFA (anonymiseres).
Det er muligt for kommuner at søge støtte til indsatsen via Arbejdsmiljøpuljen, som I kan holde løbende øje med her:
Pulje til arbejdsmiljøindsats i regioner og kommuner (PARK) | Arbejdstilsynet.

