Fremtidens arbejdsmiljøforskning: Kan AI bidrage til at sygefravær på hospitaler bliver mindre?

Du ankommer til hospitalet klokken 03.00 om natten. Gangene er stille, men personalet er stadig i fuld gang. Sygeplejersker og læger følger op på patienter og træffer vigtige beslutninger, mens det meste af byen sover.

Mange medarbejdere på hospitaler indgår i en hverdag med skiftende arbejdstider herunder natarbejde. Samtidig peger forskning på, at skiftearbejde og natarbejde kan være forbundet med øget risiko for dårligere søvn, helbred og sygefravær.

Derfor er det vigtigt at finde ud af, hvordan tilrettelæggelse af arbejdstider kan spille ind, når medarbejdere bliver syge.

I et nyt ph.d.-projekt på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) undersøger ph.d.-studerende Anders Aagaard Kristensen, om der findes mønstre i arbejdstidens tilrettelæggelse, som hænger sammen med, hvornår sygefravær op står. En viden som på sigt forventes at kunne forebygge sygefravær.

Over sommeren sætter NFA traditionen tro fokus på fremtidens forskere inden for arbejdsmiljø. Forskere, som alle er med til at føre arbejdslivet i en mere sund og sikker retning.

Mød Anders og bliv klogere på hans forskning her.

Hvad handler din forskning om?

Min forskning handler om, hvordan vi kan bruge machine learning til at forstå sammenhænge mellem arbejdstid og helbred blandt hospitalsansatte. Jeg arbejder på tværs af NFA og kombinerer arbejdsmiljøøkonomi, arbejdstid og data science.

Jeg undersøger blandt andet, hvordan forskellige arbejdstidsmønstre - eksempelvis natarbejde, roterende vagter og korte hvileperioder mellem vagter - hænger sammen med sygefravær. Undersøgelser af sygefravær er vigtige, fordi det både har betydning for den enkelte medarbejders helbred og trivsel, for arbejdspladsens drift og for samfundet som helhed.

Til at undersøge det bruger jeg detaljeret data fra Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD), som er verdens største database med dag-til-dag information om arbejdstid. Den dækker alle regionalt ansatte i Danmark. Med den har vi mulighed for at undersøge, hvordan sammensætning af arbejdstid hænger sammen med medarbejde res helbred.

Jeg arbejder primært med modeller, der tager højde for rækkefølgen af vagter. Det er relevant, da eksempelvis en nattevagt kan påvirke medarbejdere forskelligt afhængigt af, hvor mange nattevagter de har i træk. Derudover bruger jeg netværksanalyser til at undersøge, hvordan sygefravær og arbejdstid afhænger af nære kollegers arbejdstids- og fraværsmønstre.

Er der en særlig grund til, at du valgte at fokusere på det?

Jeg synes, at samspillet mellem sundhed, arbejdsmiljø og data er spændende. Forskning viser, at arbejde om natten og skiftende vagter kan påvirke helbredet. I sundhedssektoren er skiftearbejde - herunder natarbejde - en nødvendighed. Derfor handler mit arbejde ikke om, at færre skal arbejde om natten eller med en skiftende vagtplan, men om bedre at forstå, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på en måde, der er sundere for medarbejderne. Det ved vi allerede en del om, men med nye metoder og adgang til data af så høj kvalitet og detaljegrad som i Dansk Arbejdstidsdatabase (DAD), kan vi få endnu mere viden om, hvilke mønstre der er forbundet med sygefravær.

Hvad håber du at bidrage med i forhold til at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø i fremtiden?

Jeg håber, at min forskning kan bidrage med ny viden om, hvordan arbejdstidsmønstre er sammensat, og hvordan de hænger sammen med sygefravær og helbred. På sigt håber jeg, at det kan bidrage til en bedre planlægning af arbejdstiden, der er med til at styrke de ansattes helbred og trivsel - og dermed kan reducere sygefraværet. 

I år fylder NFA 80 år. Hvad ser du som den vigtigste udfordring for fremtidens arbejdsmiljø?

Jeg tror, at en af de vigtigste udfordringer bliver at bruge den teknologiske udvikling på en måde, der faktisk forbedrer arbejdsmiljøet. Når vi implementerer ny teknologi, bør vi fokusere på at skabe bedre kvalitet i arbejdet og bedre rammer for medarbejderne.

Kontakt