Spring over hovedmenu
Ph.d.-studerende Sebastian Johansen

Fremtidens arbejdsmiljøforskning: Kan ny indsats skabe sundere arbejdsliv i ældreplejen?

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 15-07-2026

I år har NFA 80-års jubilæum. Vi forsker for sunde og sikre arbejdsliv – både nu og i fremtiden. Henover sommeren sætter vi fokus på netop fremtiden og bliver klogere på fire ph.d.-studerendes forskning. Sebastian Johansen undersøger, hvordan en arbejdsmiljøindsats i ældreplejen kan se ud helt fra udvikling til evaluering.

Tunge løft, forflytninger og akavede arbejdsstillinger.

Arbejdet i ældreplejen kan stille høje fysiske krav. Og forskning viser, at medarbejderne i ældreplejen ofte er belastet af smerter i arbejdet.

Derfor undersøger Sebastian Johansen, der er ph.d.-studerende på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), om en særlig arbejdsmiljøindsats kan bidrage til et sundere arbejdsliv for medarbejderne og organisationen i og omkring ældreplejen.

Han ser nærmere på, hvordan man kun udvikle, gennemføre og evaluere en indsats, som arbejdspladsen primært selv står i spidsen for med støtte fra forskerne på NFA.

Over sommeren sætter NFA traditionen tro fokus på fremtidens forskere inden for arbejdsmiljø. Forskere, som alle er med til at føre arbejdslivet i en mere sund og sikker retning.

Mød Sebastian og bliv klogere på hans forskning her.

Hvad handler din forskning om?

Min forskning handler om interventions – og implementeringsforskning. Jeg skal undersøge, hvordan vi i ældreplejen kan videreudvikle, gennemføre og evaluere en tidligere indsats fra NFA, der i høj grad er drevet af arbejdspladserne selv. Denne indsats skal planlægges og gennemføres bedst muligt i samarbejde med deltagerne, så den tager udgangspunkt i arbejdspladsernes behov og ressourcer.

Derudover bygger min forskning også på et begreb, som vi kalder Arbejdspladsens Organisatoriske Sundhedskompetence – og det er også titlen på det overordnede projekt her på NFA.

Min forskning kommer i høj grad til at handle om, hvordan interventioner kan bidrage med viden om, hvordan arbejdspladser kan øge deres organisatoriske sundhedskompetence og styrke sundheden. Kort sagt skal vi undersøge, hvordan man kan få mere viden om at finde, forstå, vurdere og anvende information om sundhed på alle niveauer på arbejdspladsen. Det gælder eksempelvis, hvordan man kan forstå smerter og handle på dem som en samlet organisation, men samtidig også hvordan arbejdspladserne kan implementere indsatsen, så den kan være et konkret værktøj og redskab i arbejdsmiljøarbejdet i ældreplejen – forestil dig en procedure eller politik for smerterelateret sygefravær.

Er der en særlig grund til, at du valgte at fokusere på det?

Først og fremmest er jeg stærkt optaget af, hvordan vores arbejde påvirker vores liv og sundhed. Dernæst er jeg optaget af at skabe indsatsbaseret viden med tæt kontakt til arbejdspladserne – for det er trods alt der, at viden skal bruges.

Feltet omkring ældreplejen er ret nyt for mig. Det er en vigtig velfærdsopgave. Flere af mine bedsteforældre har boet på plejehjem, og på et eller andet tidspunkt kommer vi nok alle til at have en tilknytning til ældreplejen. Det er en drivkraft for mig og en årsag til, at jeg valgte at fokusere på det.

Når denne medarbejdergruppe samtidig har et relativt højt sygefravær, som både optager kommunerne og er et komplekst problem for både de ansatte, beboerne på plejehjemmene, ledere, den kommunale drift og de pårørende, er der behov for forskning i, hvordan indsatser kan bidrage.

Hvad håber du at bidrage med i forhold til at skabe et sundere og mere sikkert arbejdsmiljø i fremtiden?

Jeg håber, at vores forskning kan bidrage med viden om, hvordan en indsats kan skabe et sundere arbejdsliv for medarbejdere i ældreplejen. Og i dette perspektiv har vi fokus på de rammer, politikker og praksisser, som arbejdet foregår indenfor. Drømmen kunne være en konkret procedure for, hvordan arbejdspladser arbejder med smerterelateret sygefravær til gavn for alle. Her tænker jeg både på medarbejdere, ledere og organisationen. Jeg håber, at interventionen kan være med til at belyse dette og vise, hvordan det i sidste ende kan være en gevinst for alle parter at investere i arbejdsmiljøet.

I år fylder NFA 80 år. Hvad ser du som den vigtigste udfordring for fremtidens arbejdsmiljø?

Det er et stort spørgsmål. Hvis jeg skal forsøge at svare inden for ældreplejen, vil jeg pege på flere ting. På den korte bane er der væsentlige udfordringer med sygefravær, smerter, dårlig trivsel i arbejdet, som vi skal forsøge at skabe viden omkring her og nu, men også udfordringer med at få de positive historier og fortællinger ud omkring det at arbejde i ældreplejen. Derudover bliver vi som befolkning ældre og ældre, så der er brug for flere hænder i fremtidens ældrepleje. Disse udfordringer glæder jeg mig til at tage op sammen med arbejdspladserne, så vi sammen kan skabe brugbar viden.