I to årtier har professor jagtet opskriften på det lange og sunde arbejdsliv
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 03-11-2026
Hvordan sikrer vi, at medarbejdere er i stand til og har lyst til at arbejde til pensionsalderen? Det spørgsmål har professor Lars Louis Andersen viet sin forskning til.
Da Lars Louis Andersen i 2005 startede på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), var man i forskningen optaget af, hvordan man kunne udføre arbejdet ergonomisk korrekt og undgå smerter: Hvordan løfter man rigtigt, og hvordan sidder man korrekt ved sit skrivebord?
I dag – to årtier senere – er der sket en markant udvikling. I stedet for at fokusere alene på korrekte løfte- og siddestillinger for at minimere risikoen for smerter, undersøger forskerne nu også, hvordan arbejdet kan være med til at styrke medarbejderne og gøre dem sundere.
Den rejse har professor i sunde arbejdsliv på NFA Lars Louis Andersen været med på fra start. Og spørger man ham, er dét opskriften på et langt og sundt arbejdsliv.
Træning kan give færre smerter
Kort efter Lars Louis Andersen satte sine fødder på NFA første gang, tog han de spæde skridt mod et sundere arbejdsliv ved at sætte fokus på træning i arbejdstiden:
- Dengang undersøgte vi, hvor langt man kan komme med hård fysisk træning i arbejdstiden. Det viste sig, at tre gange 20 minutters træning om ugen var effektivt til at mindske smerter i kroppen, fortæller han.
Siden da har hans bidrag til et sundere arbejdsliv taget fart. Der gik ikke længe, før han fandt frem til, at selv to minutters daglig træning kan reducere smerterne i kroppen.
- Vi ved nu, at arbejdspladsen kan være en arena for at gøre medarbejderne sundere. Gennem små aktive pauser med elastikøvelser – eller småøvelser, som jeg kalder dem – kan man på få minutter forebygge og mindske smerter og sygefravær, siger Lars Louis Andersen.
Et godt arbejdsliv for seniorer
Udover sundhedsfremmende arbejdspladser er der et andet emne, der optager Lars Louis Andersen. Nemlig den del af arbejdsstyrken, som er i deres arbejdslivs efterår.
- Hvis flest mulige skal blive på arbejdsmarkedet til pensionsalderen, er det fuldstændig afgørende, at vi har viden om seniorernes arbejdsliv. Blandt andet hvordan arbejdet kan organiseres, så det er tilpasset efter, hvad man kan i forskellige faser af livet, siger Lars Louis Andersen og fortsætter:
- Der er forskel på, hvad der skal til for at arbejde til en høj alder, når man arbejder som murer eller sidder på kontor. Den viden kortlægger vi på tværs af brancher.
I projektet SeniorArbejdsLiv forsker Lars Louis Andersen blandt andet i, hvad der kan få seniorer til at arbejde til en høj alder. Forskningen viser, at fleksibilitet og et godt arbejdsmiljø har stor betydning for, hvor længe seniorer bliver på arbejdsmarkedet.
Arbejde i forandring
Med et samfund i forandring kommer nye muligheder og udfordringer i forhold til at skabe sunde og sikre arbejdsliv. Og det betyder nye forskningsområder som blandt andet kunstig intelligens.
- Kunstig intelligens er noget, der vedrører de fleste af os på arbejde. Det kan både erstatte arbejdsopgaver og være et effektivt værktøj til at løse opgaver. Men kunstig intelligens kan også komplicere nogle arbejdsopgaver, siger Lars Louis Andersen og fortsætter:
- Kunstig intelligens påvirker os, og det kan både påvirke det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt at forske i, hvordan vi kan bruge kunstig intelligens til at styrke både produktivitet og arbejdsmiljø.
Nedslag i 20 års forskning i sunde arbejdsliv
En halv times daglig fysisk aktivitet kan forebygge alvorlig stress
Småøvelser vokser sig større: Hver fjerde dansker tilbydes små motionsaktiviteter på arbejdspladsen
Småøvelser i arbejdstiden kan potentielt nedbringe langtidssygefraværet med 13 pct.
Ny forskning: Seniorer er glade for ny AI-teknologi
Ny rapport: Seniorer har fået mere fleksibilitet og efteruddannelse på jobbet
Ny forskning: Hvad koster det, når seniorer føler sig fysisk og psykisk nedslidt?
80 års forskning i arbejdsmiljø
I anledning af NFA’s 80-års jubilæum stiller vi skarpt på nogle af de forskningsområder, der har ændret sig over tid, og som har stor betydning for vores arbejdsliv i dag.