FAKTOR 3: SYSTEMATISK ARBEJDSMILJØARBEJDE
Hvad er systematisk arbejdsmiljøarbejde?
At en organisation har et systematisk arbejdsmiljøarbejde betyder, at der er en proaktiv tilgang til at kortlægge og håndtere udfordringer i arbejdsmiljøet. Systematisk arbejdsmiljøarbejde handler om en tilgang til arbejdsmiljø, der har fokus på 1) forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer frem for handling, når skaden er sket, 2) løbende evaluering af arbejdsmiljøindsatser for at lære af dem, og 3) at integrere arbejdet med arbejdsmiljø i andre aktiviteter i organisationen.
Spørgsmål til egen vurdering
- Bliver der ved APV målt på høje følelsesmæssige krav og potentielt afbødende faktorer som kollegial og ledelsesmæssig støtte efter potentielt traumatiserende hændelser?
- Har organisationen en instruks for traumatiske hændelser – og er de mulige at udføre i praksis?
- Har organisationen en instruks for vold og trusler – og er de mulige at udføre i praksis?
- Er arbejdsmiljøgrupperne ude på afdelingerne generelt veletablerede ift. stabilitet i deltagere, faste møder og årshjul for opgaver?
Forskningen bag
En høj grad af systematisk arbejdsmiljøarbejde hænger sammen med en mere effektiv arbejdsmiljøindsats samt lavere forekomst af arbejdsulykker.
Det er et lovkrav, at virksomheder har systematiske tiltag i forhold til arbejdsmiljøet. Blandt andet at arbejdsgivere på større virksomheder gennemfører en arbejdspladsvurdering (APV) og etablerer en arbejdsmiljøorganisation.
For høje følelsesmæssige krav kan systematikken bestå i også at have fokus på de høje følelsesmæssige krav i det systematiske arbejde med at kortlægge risici, have politikker og retningslinjer, evaluere igangsatte tiltag og arbejde løbende med at tilpasse arbejdsmiljøindsatsen på de enkelte afdelinger.
Du er her
Trin 3 ud af 5 - Faktor 3: Systematisk arbejdsmiljøarbejde
Faktor 1: Topledelsens prioritering
Faktor 2: Tovholder på indsatsen
Faktor 4: Samarbejdet i arbejdsmiljøgruppen
Faktor 5: Indbyg forebyggende tiltag i eksisterende arbejdsgange og strukturer
Samarbejde
Guiden er udviklet i samarbejde med Rikke Sørensen, Cand. Psych ved Institut for Belastningspsykologi.
